Hvad er ringorm?
Ringorm er en svampeinfektion, som mange landmænd vælger at lade være med at behandle, fordi de opfatter den som et primært kosmetisk problem. Der kan imidlertid være flere gode grunde til at behandle ringorm.
Ringorm – der altså ikke har noget med orm at gøre, men er en svampeinfektion – blev første gang beskrevet i Tyskland i 1820. Infektionen har selvfølgelig eksisteret i mange år før det.
I 1857, også i Tyskland, finder man ud af, at det er en svamp (Trichophyton verrucosum) der er årsag til ringorm.
Infektionen kaldes ringorm, fordi svampen udbreder sig excentrisk, det vil sige at infektionen er aktiv i udkanten af læsionen, mens den samtidig heler midt i læsionen. Den ringformede struktur, der opstår, har givet sygdommen sit navn. Inficerede hudområder efterlades skællet og med korte stive hår.
Der kan være stor variation, hvor hårdt ramt de enkelte besætninger er. I nogle besætninger har 60-70 procent af kalvene ringorm, mens der i andre besætninger aldrig ses tilfælde.
Hvordan smitter ringorm?
Kalvene kan blive smittet, når de gnider sig mod forværket i stalden. Det er ofte inficeret med svampesporer.
Når kalvene gnider sig, får de gnedet sporene godt ind i huden, og kombineret med de næringsstoffer, fugt og varme, der er på overfladen af huden og pelsen, giver det gode vækstbetingelser for ringormene. Desuden kan sporerne overføres med kobørster, andet staldinventar, men også med fluer og lus.
Hvordan udvikler ringorm sig?
Svampens udvikling
Når kalvene er smittet, kan svampen udvikle sig og vokse ned i blandt andet hårsækkene, hvilket medfører, at hårene knækker og falder af. Den opholder sig i det øverste, forhornede hudlag, og det giver det skællende hud. Svampen vokser ikke ned i den levende hud, derfor er der heller ingen nævneværdig kløe, selvom ringorm kan se voldsomt ud.
Ses omkring hals og hoveder
Ringormene ses næsten udelukkende på kalve og ungdyrs hals og hoveder. Æstetisk er det ikke særligt rart at se på, for der opstår hårløse områder fyldte med fortykkede, asbestlignende læsioner eller områder med udtalt skældannelse.
Hvorfor er ringorm et problem?
Mange danske malkekvægsbesætninger sælger deres tyrekalve til opfedning, og der er en tendens til, at dyr, der har været eller er inficeret med ringorm, opnår en lavere pris. Skindet bliver ringere, fordi der fremstår hvide plamager på garvede skin. Det er uønsket, hvis skindet skal bruges til lædervarer. Sådanne skind betragtes generelt som dårligere kvalitet, og det medfører en dårligere afregningspris.
Derudover beskrives det i faglitteraturen, at ringorm kan påvirke dyrenes velfærd og tilvækst, hvilket også kan påvirke prisen på dem. For eksempel kan man se læsioner ved mundvigene, og det kan betyde, at kalvene ikke har lyst til at åbne munden så meget. Det er problematisk, når man er en kalv, der gerne skal vokse.
Endelig er der det zoonotiske aspekt, fordi ringorm kan smitte mennesker. Det kan medføre hudforandringer, som kræver behandling.
Hvordan undgår man smitte med ringorm?
Det kan være ganske arbejdskrævende at undgå smitten i stalden, fordi der hele tiden kommer nye, følsomme kalve til, som kan blive smittet med de sporer, der er i stalden.
Saneringsplan
Imidlertid kan landmanden sammen med sin dyrlæge sammensætte en saneringsplan. Planen vil typisk kræve, at landmanden skal sørge for at tømme boksene og rengøre dem mekanisk, hvorefter de vaskes ned med vand og sæbe og efterfølgende desinficeres med et middel, som er godkendt til svampe, inden nye kalve sættes ind. Det kræver en struktureret tilgang, hvor man hele tiden har styr på, hvilke kalve, der har været hvor. Det betyder for eksempel, at man skal holde kalvene samlet i hold. Hvis man blander fra forskellige besætninger i samme boks, vil en af dem helt sikkert have sporer med – også selvom man ikke kan se på kalven, at den er bærer af sporerne.
Ændring i arbejdsgangen
Det kræver desuden et pladsmæssigt overskud at gennemføre en saneringsplan, for der skal altid være en boks, man kan lade stå tom, mens man rengør og desinficerer, hvilket vil betyde noget for arbejdsgangen i stalden, at man skal sørge for at have en rotation, hvor man hele tiden har en tom bås, som man kan gøre ren og desinficere.
Man kan også have i baghovedet, at alt, hvad der påvirker kalvenes immunitet negativt, kan betyde, at svampen får lettere ved at etablere sig på dyret. Hvis man sørger for, at kalvene får alle nødvendige vitaminer og spormineraler, er der bedre muligheder for, at de ikke udvikler sygdommen.
Alt i alt: Selvom landmanden gør et stort stykke arbejde, kan det være næsten umuligt at undgå smitten.
Hvordan virker vaccine af ringorm?
En anden løsning kan være at vaccinere kalvene. Kalvene udvikler som sagt immunitet med tiden, men da er skaden sket, så derfor skal vaccinationen ske på det rigtige tidspunkt.
Når man vaccinerer, sprøjter man levende, svækkede sporer af ringormsvampe ind i kroppen på dyrene, som derefter danner antistoffer mod dem. Kalvene vaccineres straks efter fødslen, da de potentielt udsættes for sporene, så snart de er født.
Det er vigtigt, at stalden er rengjort og desinficeret, som beskrevet tidligere, og at alle dyrene i besætningen som udgangspunkt vaccineres, samt alle nyfødte kalve herefter vaccineres løbende.
Immuniteten varer ved i mindst fem år. Herefter er dyrene principielt igen følsomme over for smitte. Det er derfor vigtigt at tænke sig om i forbindelse med introduktion af nye dyr til besætningen, især når det drejer sig om ungdyr. Optimalt set bør nyindkøbte dyr sættes i en karantænestald i 14-21 dage, inden de blandes med resten af besætningen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ringorm?
Hvilke dyr får ringorm?
Hvordan smitter ringorm?
Hvordan udvikler ringorm sig?
Hvordan undgår man smitte med ringorm?
Hvordan virker vaccine af ringorm?
Hvorfor er ringorm et problem?
