Spædgrise diarre

Hvad er spædgrise diarre?

Diarré hos dyr er en meget udbredt og omfattende udfordring, der kan påvirke sundhed og vækst samt have store konsekvenser for dyrevelfærden. Særligt hos unge dyr kan diarré føre til svækkelse og øget dødelighed, hvilket stiller høje krav til overvågning og håndtering. Hos spædgrise er problemet særligt kritisk, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet, hvilket gør hurtig indsats og forebyggelse afgørende. 

Rødsyge hos grise

Symptomer

Symptomerne kan ses på forskellige måder fx:  

  • Vandlig, ofte gullig eller grønlig afføring 
  • Dehydrering, hvilket kan føre til indsunkne øjne og rynket hud 
  • Sløvhed og svaghed 
  • Manglende ædelyst 
  • Lav kropstemperatur i svære tilfælde 

Årsager til spædgrise diarre

Der er flere årsager til, at spædgrise udvikler diarré, herunder: 

Bakterielle infektioner: For eksempel Escherichia coli (E. coli) og Clostridium perfringens . 

E. coli er en af de mest almindelige årsager til diarré hos spædgrise. Den ses hyppigst i den første leveuge, men kan også ramme de ændre grise farestalden. 

Clostridium perfringens er en bakterie, der findes naturligt i miljøet og i tarmen hos dyr. Den kan producere toksiner, som i visse tilfælde fører til alvorlige tarmskader. Type C kan forårsage vævsødelæggelse i tarmen, hvilket kan resultere i blodig diarré og hurtig død hos pattegrise. Type A findes naturligt i tarmen, men kan også påvirke tarmens sundhed og bidrage til diarré. 

Virale sygdomme: En af dem som ses ofte i Danmark, er rotavirus hos pattegrise, som er vidt udbredt i griseproduktionen. Forløbet af rotavirusinfektionen er ofte kort varighed. Men hos spædgrise er forløbet ofte mere langtrukkent, da de er længere tid om at gendanne det beskadigede tarmvæv, som virussen beskadiger. 

Ernæringsmæssige faktorer: Dårlig råmælkstilførsel fra soen kan svække grisens immunforsvar og gøre den mere modtagelig for infektioner. 

Parasitter: en anden årsag kan være Cystoisospora suis (tidligere kaldt Isospora suis) som kan forårsage diarré hos pattegrise. Dette ses typisk hos pattegrisen i alderen 8-12 dage, men kan også forekomme hos både yngre og ældre grise. 

Forebyggelse

For at mindske risikoen for diarré i farestalden kan følgende tiltag hjælpe: 

  • God hygiejne: Regelmæssig rengøring og desinfektion af farestalden kan reducere smittepres. 
  • Vaccination: Søer kan vaccineres mod visse bakterier og vira, så de overfører immunitet til grisene via råmælken. 
  • Optimal råmælkstilførsel: Sørg for, at alle smågrise får tilstrækkelig råmælk inden for de første timer efter fødslen. 
  • Grisenes nærmiljø: Smågrise er meget følsomme over for kulde, så farestalden bør være varm og tør.  

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er spædgrisediarré?

accordion-collapse

Kan spædgrisediarré smitte mellem grisene?

accordion-collapse

Hvilken alder rammes grisene typisk i?

accordion-collapse

Hvor hurtigt skal jeg handle, hvis mine grise får diarré?

accordion-collapse

Kilde:

Diseases of Swine (Opriessnig, T., Coutinho, T. A. (2019): Erysipelas In: Diseases of Swine. 11th ed. Wiley Blackwell. p. 835-843.)

Medl 1198 Seges

Dvt, 2021,nr-02. Antibiotikaresistens-hos-escherichia-coli-fra-grise-og-sammenhaeng-med-antibiotikaforbrug).