smerte hos hunde

Er min hund blevet dement?

19. december, 2023

Er min hund blevet dement?

Kan hunde blive demente? Ja, det kan man godt sige. I hvert fald er CCD (Canine Cognitive Disorder) en beskrivelse af de forandringer, som mange hundeejere ser hos deres ældre hunde. Disse forandringer minder meget om de forandringer, man ser hos demente mennesker. Canine Cognitive Disorder rammer mellem 14 og 35 procent af alle familiehunde.

Der er mange symptomer på, at din hund er blevet dement.

 

Symptomer på demens hos hunde

Desorientering

  • Din ældre hund farer vild i hjemmet eller kigger ind i hjørner.
  • Stirrer tomt på en væg eller ud i luften.
  • Genkender dig ikke.
  • Lystrer ikke sit navn.
  • Din hund reagerer ikke på lyde og synlige forandringer.

Angst

Aktivitet

  • Din ældre hund bevæger sig mindre end normalt.
  • Går hvileløst rundt – bliver urolig.
  • Gentagne bevægelser (slikker, tygger, går rundt i cirkler med videre).
  • Ingen interesse i mad.

Interaktioner

  • Bliver ikke lige så glad, når du kommer hjem.
  • Logrer mindre.
  • Vil ikke længere kæles med som tidligere.
  • Din hund ændrer temperament (angst, aggressiv med videre) på sine gamle dage.

Stuerenhed og indlæring

  • Din gamle hund glemmer sin renlighed og bliver urenlig.
  • Svært at lære nyt.
  • Forstår ikke helt simple kommandoer.

Søvn

  • Din ældre hund går hvileløst rundt om natten.
  • Sover mere i løbet af dagen.
  • Gøer om natten uden grund.

 

Nogle af de demens-lignende symptomer, der rammer ældre hunde, er tydelige. Men mange af dem udvikler sig langsomt over tid. De er derfor svære at opdage.

Du kan hjælpe din ældre hund ved jævnligt at tage den med til et sundshedstjek hos dens dyrlæge. På den måde kan du give din hund et længere liv og ikke mindst et bedre senior-liv.

Din hunds dyrlæge kan rådgive dig om, hvordan du kan hjælpe din ældre hund i det daglige, så dens demens-symptomer bliver mindre eller udsat, så den lever i flere år med færre alderdomssymptomer.

Det kan være, at din hund kan hjælpes med medicin. Måske skal den have et andet foder, end da den var ung. Desuden kan dyrlægen rådgive om motion og mental stimulering.

Læs også: Hvornår er min hund gammel?

Se her, hvordan du kan sikre din ældre hund et godt senior-liv

 

Kilde:
Dewey, C. W., Davies, E. S., Xie, H., & Wakshlag, J. J. (2019). Canine Cognitive Dysfunction: Pathophysiology, Diagnosis, and Treatment. The Veterinary clinics of North America. Small animal practice49(3), 477–499. https://doi.org/10.1016/j.cvsm.2019.01.013