Heste kan have mavesår to forskellige steder i mavesækken, og det er vigtigt at vide, hvor din hests mavesår sidder for, at du og din dyrlæge kan hjælpe den bedst muligt.
Heste kan have mavesår i den hvide del af mavesækken eller i den røde del af mavesækken, men der er ikke dokumenteret forskel på de symptomer, din hest måske får, hvis den har mavesår.
Symptomer på mavesår hos heste
- Dårlig appetit.
- Din hest virker kræsen.
- Dårlig fysisk tilstand.
- Vægttab.
- Kronisk diarré – selvom forskerne ikke kan dokumentere årsagssammenhængen.
- Kolik – enten akut eller tilbagevendende.
- Hestens pels kan blive grov.
- Din hest skærer tænder eller bider tænderne sammen.
- Adfærdsændringer; din hest kan for eksempel blive aggressiv eller nervøs eller udvise selvskadende adfærd.
- Der er en sammenhæng mellem krybbebidning og mavesår.
- Dårlige præstationer – men spørgsmålet er, om dårlige præstationer skyldes mavesåret i sig selv eller de symptomer, det giver (det er svært at præstere godt, hvis man har dårlig appetit, smerter og diarré).
Sådan stilles diagnosen mavesår hos hest
Du kan kun vide helt sikkert, om din hest har mavesår, og om den har det i den hvide eller røde del af maven, hvis den får en gastroskopi – altså en kikkertundersøgelse.
Der findes ingen tests, blodprøver eller lignende, der kan vise, om din hest har mavesår – og ej heller om den har mavesår i den hvide eller røde del af maven1.
Hvor stor er risikoen for, at min hest har mavesår?
Selvom du kun helt sikkert kan vide, om din hest har mavesår gennem en undersøgelse hos dyrlægen, så kan du, ud fra måden du bruger din hest, få et fingerpeg om, hvorvidt den har mavesår. Forskningen viser nemlig, at mange heste har mavesår i den hvide del af maven:
- 37 procent af fuldblods væddeløbsheste har mavesår, inden de begynder træning til væddeløb, og næsten alle væddeløbsheste, der bliver trænet til løb har mavesår.
- 44 procent af standardbred (en amerikansk hesterace) væddeløbsheste har mavesår – og tallet stiger til 87 procent, når de bliver trænet.
- 17–58 procent af alle show- og sportheste har mavesår.
- 37–59 procent af alle fritidsheste har mavesår.
- 48 procent af udholdenhedsheste har mavesår i den del af maven, når de ikke er i er i en træningsperiode. Tallet stiger til 66–93 procent i konkurrenceperioden. Mest udbredt er mavesår hos eliteheste.
Heste, som sjældent konkurrerer og hovedsageligt bruges i deres hjemmemiljø, har den laveste forekomst af mavesår på 11 procent.
Man ved mindre om, hvor mange heste, der har mavesår i den røde del af maven. Det betyder, at jo mere intensivt hesten bliver brugt, jo større risiko for mavesår.
Samlet set tyder forskningen på, at intensitet og varighed af træning overgår alle andre faktorer som for eksempel hesten alder og køn1.
Forebyggelse og behandling af mavesår hos heste
Hos mennesker opstår mavesår på grund af bakterier, men forværres af syre. Derfor siges det populært “ingen syre, intet sår” som forklaring på, at syredæmpende medikamenter er en god behandling – uanset at årsagen til mavesåret ikke er syren som sådan.
Samme anbefaling lyder til heste, der har fået konstateret mavesår. Her findes også medikamenter, der regulerer syren i maven og dermed fremmer helingen af sår i både den hvide og den røde del af maven.
Derudover er der en række gode råd til forebyggelse og behandling, som er forskellige alt efter, om din hest har mavesår i den røde eller hvide del af maven1.
7 gode råd, der hjælper heste med mavesår i den hvide del af mavesækken:
- Det er vigtigt med optimal fodring: Grovfoderet er det vigtigste. Det skal indeholde 1,5-2 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt. Man kan give Betfor og/eller lucerne. Sidstnævnte bør være så lange i strået som muligt. Giv hesten kraftfoder med lavt stivelsesindhold, som er baseret på fedt og har et tilpasset indhold af protein. Se på fodersækken for anbefalet mængde eller spørg din dyrlæge om råd.
- Hesten producerer store mængder spyt, når den tygger. Spyttet er basisk i modsætning til mavesyren og er dermed medvirkende til at neutralisere mavesyren. Det er derfor også optimalt, hvis hesten får grovfoder inden eventuelt kraftfoder.
- Giv wraphø eller hø af høj kvalitet og med lange strå. På den måde danner de et ”flydelag” i mavesækken og forhindrer, at mavesyren skvulper op på siderne af væggen i den glatte del af mavesækken. For at forhindre sidstnævnte, bør man altid give hesten 1-1,5 kg hø umiddelbart inden træning.
- Giv gerne grovfoderet i et højnet til aftenfodringen for at forlænge tiden hesten bruger på at spise. De fleste heste får først grovfoder igen næste morgen. Det giver en lang periode uden tygning og den tilhørende høje produktion af basisk spyt. Øvrige måltider bør gives på jorden/gulvet, eftersom dette er mest naturligt for hesten.
- Træning er en vigtig faktor. Man bør ikke træne om morgenen. Det er vigtigt at prioritere, at hesten får rigeligt med grovfoder om morgenen for at reducere syreniveauet i mavesækken. Træn gerne om eftermiddagen eller om aftenen. På den måde har hesten fået godt med grovfoder i løbet af dagen, så mavesækken er bedre beskyttet mod mavesyren, der kan skvulpe. Træner man på samme tidspunkt hver dag, så skaber det forudsigelighed og mindre stress for hesten.
- Der bør tilrettelægges et system for træningen af hesten. Hesten bør ikke trænes mere end fem dage pr. uge og have to-tre dage fri (fri er uden rytter, men gå gerne en tur med hesten).
- Lange træningspas kan påvirke i negativ retning – træn systematisk og effektivt.
7 gode råd, der hjælper heste med mavesår i den røde del af mavesækken:
- Denne lidelse påvirkes ikke af fodring, men det er naturligvis altid vigtigt, at hesten får foder af god kvalitet og tilstrækkelig med grovfoder.
- Det er vigtigt for hesten at få meget udetid, medmindre den bliver stresset af at være ude. For heste, som bliver stressede, kan udetid i mere end seks timer have en negativ effekt. Prøv dig frem for at finde den optimale løsning for din hest. Vejret kan have betydning for, om hestene trives ude. Er det rigtigt blæsevejr og koldt, så bliver en del heste stressede og vil hellere ind i stalden.
- Stresshåndtering er vigtig. Lad så få personer som muligt håndtere og ride hesten. Der bør være forudsigelige rutiner, som opretholdes til enhver tid.
- Der bør tilrettelægges et system for træningen af hesten. Hesten bør ikke trænes mere end fem dage pr. uge og have to-tre dage fri (fri er uden rytter, men gå gerne en tur med hesten).
- Heste er flokdyr. De trives bedst sammen med andre heste. Det er klogt at have hesten stående med minimum én anden hest eller i flok, når den er udendørs. Det er selvfølgelig en forudsætning, at hestene trives sammen. Hvis dette ikke er muligt for din hest, bør hesten stå i en fast fold med faste naboer, som den har god kontakt med.
- Det kan være positivt med massage og eventuelt musik (hvis hesten trives med det). Det kan være gunstigt med afstressende aktiviteter med ejer. En stresset ejer kan påvirke i negativ retning.
- For denne lidelse er et godt hestehold afgørende.
Husk at kontakte din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hest har mavesår. Din dyrlæge kan vejlede i den rigtige forebyggelse og behandling.
Læs også hvordan du forebygger sommereksem hos din hest
Kilde:
- Sykes, B. W., Hewetson, M., Hepburn, R. J., Luthersson, N., & Tamzali, Y. (2015). European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement—equine gastric ulcer syndrome in adult horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(5), 1288.
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4858038/