Skovflåter og parasitter – en skjult trussel for hunde
Skovflåter og andre parasitter udgør en væsentlig sundhedsrisiko for hunde i Danmark og resten af Europa. Parasitter som flåter og lopper kan ikke blot være til gene, men også overføre alvorlige sygdomme til både dyr og mennesker. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan man effektivt beskytter sin hund mod disse uønskede gæster – især i forår og sommer, hvor risikoen er størst.
Hvad er skovflåter, og hvorfor er de et problem for hunde?
Skovflåten (Ixodes ricinus) er den mest almindelige flåtart i Danmark. Flåten trives i fugtige, skyggefulde områder som skove, krat og højt græs, hvor den venter på forbipasserende værter – herunder hunde. Flåtens livscyklus består af fire stadier: æg, larve, nymfe og voksen. Hvert stadie kræver et blodmåltid for at udvikle sig.
Sygdomme overført af flåter
Flåter kan overføre en række sygdomme, hvoraf de mest kendte i Danmark er:
Borreliose (Lyme disease): Forårsaget af bakterien *Borrelia burgdorferi*, kan medføre feber, træthed og ledproblemer.
Anaplasmose: *Skyldes bakterien *Anaplasma phagocytophilum*, som kan give feber, sløvhed og nedsat appetit.
Babesiose: Sjælden i Danmark, men kan give alvorlig blodmangel.
Infektioner kan i nogle tilfælde også ramme mennesker, hvilket gør flåtkontrol ekstra vigtig i husstande med både hunde og børn.
Andre almindelige parasitter hos hunde
Ud over flåter er der flere andre eksterne parasitter, som kan påvirke hundens sundhed:
Lopper: Små, blodsugende insekter, der kan forårsage kløe, allergiske reaktioner og overføre bændelorm.
Lus: Relativt sjældne, men kan give kløe og hudirritation.
Mider: Kan give hudproblemer som kløe.
Disse parasitter kan trives i både hjemmet og naturen, hvilket understreger vigtigheden af løbende overvågning og forebyggelse.
Risikofaktorer for parasitangreb hos hunde
Nogle hunde er mere udsatte for parasitter end andre. Følgende faktorer øger risikoen for angreb:
Ophold i naturen: Hunde, der ofte færdes i skov, krat og højt græs, er mere udsatte for flåtbid.
Sæson: Forår og sommer er højsæson for flåter, men milde vintre kan forlænge sæsonen.
Kontakt med andre dyr: Hunde, der møder vilde dyr eller andre kæledyr, har øget risiko for parasitoverførsel.
Sådan beskytter du din hund mod skovflåter og parasitter
Effektiv beskyttelse kræver en kombination af overvågning, miljøtiltag og korrekt brug af godkendte midler. Her er de vigtigste tiltag.
1. Daglig inspektion og fjernelse af flåter
Tjek din hund grundigt for flåter efter hver tur i naturen, især omkring ører, hals, lyske og mellem tæerne.
Fjern eventuelle flåter hurtigt med en flåttang eller pincet. Jo hurtigere flåten fjernes, desto mindre er risikoen for sygdomsoverførsel.Ideelt set bør flåten fjernes inden for 3-6 timer for at minimere risikoen for de hurtigste patogener. For Borrelia og Babesia er det sikrest at fjerne den inden for én dag.
Undgå at klemme flåten, da det kan øge risikoen for overførsel af sygdomme.
2. Miljøtiltag i hjem og have
Hold græsset kortklippet og fjern løv og krat i haven for at mindske flåtens levesteder.
Vask hundens kurv og tæpper regelmæssigt for at reducere risikoen for lopper og mider.
Undgå at lade hunden færdes i områder med tæt vegetation, især i flåtsæsonen.
3. Brug af godkendte antiparasitære midler
Der findes forskellige behandlingstyper til beskyttelse mod flåter og lopper, herunder både orale og topikale midler. Disse produkter er udviklet til at dræbe eller afvise parasitter og skal anvendes i overensstemmelse med veterinærfaglige anbefalinger og gældende lovgivning.
Flåtsæson i Danmark: Hvornår skal du være ekstra opmærksom?
Flåter er mest aktive fra det tidlige forår til det sene efterår, typisk fra marts til november. Aktiviteten topper i varme, fugtige perioder, men milde vintre kan forlænge sæsonen. I takt med klimaforandringer ses flåter nu også i perioder, hvor de tidligere var inaktive.
Praktiske råd i flåtsæsonen
Start forebyggende behandling tidligt på sæsonen, gerne før flåterne bliver aktive.
Fortsæt behandlingen gennem hele sæsonen, også selvom vejret bliver køligere.
Vær ekstra opmærksom, hvis du færdes i områder med kendt høj flåttæthed.
Særlige hensyn: Hvalpe, ældre hunde og hunde med kroniske sygdomme
Nogle hundegrupper er særligt sårbare over for parasitangreb:
Hvalpe: Har endnu ikke udviklet et fuldt immunforsvar og kan blive alvorligt syge ved parasitangreb.
Ældre hunde: Har ofte nedsat immunforsvar og kan reagere kraftigere på infektioner.
Hunde med kroniske sygdomme: Kan have sværere ved at bekæmpe infektioner og bør overvåges ekstra nøje.
For disse grupper anbefales det at være ekstra opmærksom på forebyggelse og at rådføre sig med dyrlæge om den mest hensigtsmæssige strategi.
Undgå hedeslag hos dine kæledyr
Når sommeren rammer Skandinavien, stiger temperaturen ikke kun for os mennesker, men også for vores firbenede venner. Kæledyr er særligt sårbare over for høje temperaturer, og hedeslag (også kendt som varmeslag eller hypertermi) kan hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand. Alligevel er kendskabet til symptomer og forebyggelse ofte begrænset blandt kæledyrsejere.
Hvad er hedeslag hos kæledyr?
Hedeslag er en akut tilstand, hvor kroppens evne til at regulere sin temperatur svigter, hvilket fører til en farlig stigning i kropstemperaturen. Dette kan medføre alvorlige skader på organer og i værste fald være dødeligt, hvis ikke der handles hurtigt.
Definition
Hedeslag defineres som en stigning i kropstemperaturen til over det normale fysiologiske niveau, typisk over 41°C hos hunde og katte, uden anden årsag end eksponering for varme.
Tilstanden opstår, når varmeproduktionen overstiger varmetabet.
Hvorfor rammes kæledyr?
Dyr har begrænsede muligheder for at komme af med overskudsvarme. De kan ikke svede effektivt som mennesker, men er afhængige af at kunne trække vejret hurtigt (halse) og søge skygge eller kølige omgivelser.
Fysiologiske mekanismer bag hedeslag
For at forstå risikoen for hedeslag er det vigtigt at kende de fysiologiske mekanismer, der styrer kæledyrs temperaturregulering.
Temperaturregulering hos dyr
Hunde og katte regulerer primært deres kropstemperatur gennem respiration (halse).
Gnavere og kaniner har endnu færre muligheder for effektiv varmeregulering.
Fugle bruger åndedrættet og vingerne til at afgive varme.
Når reguleringen svigter
Hvis omgivelserne er for varme, og dyret ikke kan komme af med varmen, stiger kropstemperaturen hurtigt.
Dette kan føre til:
Cellulær skade i væv og organer
Kredsløbsforstyrrelser
Neurologiske symptomer
Multiorgansvigt
Risikofaktorer for hedeslag
Ikke alle kæledyr har samme risiko for hedeslag. En række faktorer øger risikoen markant:
Alder og helbred
Ældre dyr har nedsat evne til at regulere kropstemperaturen.
Overvægtige dyr har større isolering og dårligere varmetab.
Dyr med hjerte- eller lungesygdomme er mere udsatte.
Race og anatomi
Brachycephale racer (kortnæsede hunde og katte som bulldogs og persere) har sværere ved at køle sig ned.
Langhårede dyr holder lettere på varmen.
Omgivelser og adfærd
Dyr, der efterlades i biler eller lukkede rum uden ventilation.
Manglende adgang til vand og skygge.
Intens fysisk aktivitet i varmt vejr.
Andre faktorer
Stress og angst kan øge varmeproduktionen.
Mangel på tilvænning til varme omgivelser.
Symptomer på hedeslag hos kæledyr
Symptomerne på hedeslag kan variere mellem arter, men der er en række klassiske kliniske tegn, som kæledyrsejere bør være opmærksomme på.
Tidlige symptomer
Kraftig, hurtig vejrtrækning (halsen)
Rastløshed eller uro
Savlen eller skummende spyt
Rødme i slimhinder (mund, øjne)
Øget puls
Fremskredne symptomer
Svaghed eller nedsat bevidsthedsniveau
Kramper eller muskelrykninger
Opkast og diarré (ofte med blod)
Kollaps eller bevidstløshed
Forhøjet kropstemperatur (oftest > 41°C)
Forebyggelse af hedeslag
Forebyggelse er den mest effektive strategi mod hedeslag. Her er de vigtigste tiltag, du kan tage for at beskytte dit kæledyr:
1. Tilpas miljøet
Sørg for skygge og kølige områder, både inde og ude.
Undgå at lade dyr være i biler, selv i kort tid.
Brug ventilation eller aircondition, hvor muligt.
Undgå asfalt og varme overflader under gåture.
2. Giv adgang til frisk vand
Vand skal altid være tilgængeligt, og gerne flere steder.
Skift vandet ofte, så det er friskt og køligt.
3. Tilpas aktivitet
Gåture og leg bør foregå tidligt eller sent på dagen, hvor temperaturen er lavere.
Undgå intens motion under varmebølger.
4. Overvåg særligt udsatte dyr
Hold ekstra øje med ældre, syge, overvægtige eller kortnæsede dyr.
Vær opmærksom på tegn på ubehag, og reager hurtigt.
5. Brug kølemuligheder
Kølemåtter, våde håndklæder eller let brusebad kan hjælpe med at holde dit kæledyr køligt.
Giv mulighed for at grave eller ligge i kølige omgivelser, hvis muligt.
Kontakt din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at dit kæledyr har fået hedeslag.
FAQ
Hvad er hedeslag hos kæledyr?
Hedeslag (også kaldet varmeslag) er, når dit kæledyr ikke kan komme af med varmen. Det får en farlig stigning i kropstemperaturen – ofte over 41°C – som kan skade organer og i værste fald være dødeligt.
Hvilke kæledyr er mere udsatte?
Nogle kæledyr er mere sårbare over for varme, fx:
Ældre og overvægtige dyr
Dyr med hjerte- eller lungesygdomme
Kortnæsede racer
Dyr uden adgang til vand, skygge eller ventilation
Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
Tegn, som man bør være opmærksom på, kan være:
kraftig, hurtig vejrtrækning (halsen)
Rastløs, savlen, røde slimhinder
Svaghed, opkast, kramper og i værste fald kollaps
Kontakt din dyrlæge, hvis du oplever disse symptomer
Hvordan kan man forebygge hedeslag?
Man kan gøre flere ting for at forebygge hedeslag hos dit kæledyr. Det kan fx være:
Giv altid adgang til frisk vand og skygge
Undgå ture midt på dagen
Efterlad aldrig dyr alene i biler
Brug kølemåtter eller våde håndklæder
Hold øje med særligt udsatte dyr
Vandleg med hunden? Pas på alger i sø og hav
For mange hunde og deres ejere er sommerens vandleg i søer, fjorde og ved stranden et højdepunkt. Men under den glitrende overflade lurer en ofte overset fare: Alger, især cyanobakterier – også kendt som blågrønalger – kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for vores firbenede venner. Denne artikel belyser, hvorfor det netop er hunde, der er særligt udsatte, og hvordan du bedst beskytter din hund mod forgiftning.
Hvad er cyanobakterier, og hvorfor er de farlige?
Cyanobakterier, populært kaldet blågrønalger, er mikroskopiske organismer, der lever i ferskvand og i kystnære havområder. Under bestemte forhold – især varme, næringsrige somre – kan de opformere sig eksplosivt og danne synlige algeopblomstringer.
Hvorfor er cyanobakterier giftige?
Visse arter af cyanobakterier producerer toksiner, såkaldte cyanotoksiner. Disse stoffer kan være yderst skadelige for både mennesker og dyr, men hunde er særligt udsatte, fordi de:
Svømmer og leger i vandet
Drikker af søer, åer og havvand
Slikker deres pels og poter rene efter badning
Cyanotoksiner kan påvirke lever, nervesystem og i værste fald føre til akut forgiftning og død.
Hvordan udsættes hunde for alger?
Hundes adfærd gør dem ekstra sårbare over for cyanobakterier. De fleste forgiftningssager opstår, når hunden:
Drikker direkte af forurenet vand
Slikker sig selv tør efter kontakt med algebelagt vand
Indtager algerester, der ligger skyllet op ved bredden eller stranden
Symptomer på forgiftning hos hunde
Symptomerne på cyanotoksinforgiftning varierer afhængigt af typen og mængden af toksin, men kan udvikle sig hurtigt – ofte inden for minutter til få timer efter eksponering.
Typiske symptomer inkluderer:
Opkast og diarré
Savlen og skum om munden
Svaghed, slingrende gang
Kramper
Åndedrætsbesvær
Kollaps eller pludselig død i svære tilfælde
Det er vigtigt straks at søge dyrlæge, hvis man mistænker cyanobakterieforgiftning.
Nyeste forskning om cyanobakterier og hunde
Tre nyere studier belyser problemets omfang og alvor:
1. Europa: Udbredte forgiftningstilfælde
Et europæisk casestudie dokumenterer, at cyanobakterier i både ferskvand og kystnære områder har forårsaget akutte forgiftninger og dødsfald hos hunde. Studiet fremhæver, at selv kortvarig kontakt eller indtagelse af forurenet vand kan være livstruende1.
2. Kæledyr er særligt udsatte
Et review af Puschner i 2020 påpeger, at hunde ofte rammes af cyanobakterieforgiftning, fordi de har tæt kontakt med vandmiljøet og ikke undgår uklart eller algebelagt vand. Hunde har desuden en øget risiko for indtagelse af toksiner, da de slikker pelsen ren efter badning eller leg i forurenet vand2.
3. Globalt problem og behov for forebyggelse
En systematisk gennemgang fra 2020 understreger, at cyanotoksinforgiftning hos hunde er et globalt sundhedsproblem, og at oplysning og forebyggende tiltag er afgørende for at undgå forgiftningstilfælde3.
Forebyggelse: Sådan beskytter du din hund
Det bedste forsvar mod algeforgiftning er viden og rettidig omhu. Her er konkrete råd:
Tjek altid vandet før leg eller badning
Undgå søer, damme og kystnære områder, hvor vandet er uklart, grønt eller blågrønt, eller hvor der er synlige algeopblomstringer.
Hold øje med offentlige advarsler om alger (fx fra kommunens hjemmeside eller Miljøstyrelsen).
Undgå områder med skumdannelser, misfarvninger eller døde fisk.
Lad aldrig hunden drikke af stillestående eller uklart vand
Medbring altid frisk drikkevand til hunden, især på varme dage og under længere ture.
Forbyd hunden at drikke af søer, damme eller havvand, hvor der kan være risiko for alger.
Skyl hunden grundigt efter badning
Brug rent vand til at skylle pelsen og poterne, så eventuelle alger fjernes, før hunden slikker sig ren.
Tør hunden godt, især hvis den har været i kontakt med potentielt forurenet vand.
Vær ekstra opmærksom i varme perioder
Risikoen for algeopblomstring er størst i varme, solrige somre og i næringsrige vandområder.
Undgå badning i søer og damme i sensommeren, hvor algerne ofte topper.
Lær at genkende algeopblomstring
Alger kan danne grønne, blågrønne eller brune slør på vandoverfladen.
Nogle gange ses små klumper eller skumdannelser langs bredden.
Vandet kan lugte råddent eller jordslået.
Hvad gør du, hvis din hund udsættes for alger?
Hvis du har mistanke om, at din hund har været i kontakt med eller indtaget forurenet vand:
Fjern straks hunden fra vandet.
Skyl pelsen og poterne grundigt med rent vand.
Hold øje med symptomer på forgiftning (se ovenfor).
Kontakt straks din dyrlæge – hurtig behandling kan være livreddende.
FAQ
Hvad er cyanobakterier, og hvorfor er de farlige for hunde?
Cyanobakterier – også kaldet blågrønalger – er mikroskopiske organismer, som lever i ferskvand og kystnære havområder. Nogle arter danner giftige cyanotoksiner, som især er farlige for hunde, fordi de svømmer i, drikker og slikker sig rene efter kontakt med vandet. Toksiner kan påvirke lever og nervesystem.
Hvordan kan hunde blive udsat for cyanobakterier?
Hunde bliver typisk udsat for cyanobakterier ved at drikke forurenet vand, slikke sig tør efter badning i algebelagt vand eller ved at indtage algerester fra bredden eller stranden.
Hvilke symptomer viser en hund med cyanobakterieforgiftning?
Symptomerne kan opstå hurtigt og omfatter bl.a. opkast, diarré, savlen, svaghed, kramper, åndedrætsbesvær og i alvorlige tilfælde kollaps eller pludselig død.
Hvordan kan jeg forebygge, at min hund bliver forgiftet af alger?
Du kan forebygge forgiftning ved at undgå uklart eller algebelagt vand, medbringe frisk drikkevand, skylle hunden grundigt efter badning og holde øje med advarsler fra myndighederne. Vær ekstra opmærksom i varme perioder, hvor risikoen er størst.
Kilder:
(Backer, L.C., et al., 2015)(. One Health and Cyanobacteria in Freshwater Systems: Animal Illnesses and Deaths Are Sentinel Events for Human Health Risks. Toxins, 7(4), 1374-1395.
(Puschner, B., 2020). Cyanobacterial (blue-green algae) toxins in water: Health effects in humans and animals. Laboratory Animal, 49(2), 74-81. https://doi.org/10.1177/0023677219895721
(Valadez, A., Backer, L.C., & Sempier, S., 2020). Cyanotoxin Poisoning in Dogs and Public Health Implications: A Review. Toxins, 12(9), 537. https://doi.org/10.3390/toxins12090537
Lopper hos hunde og katte i sommerperioden
Lopper er blandt de mest almindelige ektoparasitter hos hunde og katte, især i sommerhalvåret, hvor varme og fugtige forhold skaber optimale betingelser for deres formering. Selvom loppeangreb kan forekomme hele året, oplever både kæledyr og deres ejere ofte en markant stigning i loppeproblemer i sommerperioden. Denne artikel dykker ned i viden om loppens biologi, hvorfor sommeren er højsæson for lopper, og hvordan man bedst forebygger og håndterer loppeinfestationer hos hunde og katte.
Loppens biologi og livscyklus
Lopper tilhører ordenen Siphonaptera og er små, vingeløse insekter, der lever som ektoparasitter på varmblodede dyr. Hos hunde og katte er det primært katteloppen (Ctenocephalides felis), der forårsager problemer, uanset om værten er en hund eller en kat.
Livscyklus
Loppens livscyklus består af fire stadier:
Æg:
Lægger sig i pelsen, men falder ofte hurtigt af og ender i omgivelserne – fx tæpper, kurve og møbler.
Larver:
Udvikler sig i miljøet, hvor de lever af organisk materiale, herunder loppeafføring.
Pupper:
Larven forpupper sig og kan forblive i dette stadium i flere uger eller måneder, afhængigt af miljøforholdene.
Voksne lopper:
Emigrerer fra puppen, når vibrationer, varme eller CO₂ signalerer, at en potentiel vært er i nærheden.
Under optimale forhold kan hele cyklussen gennemløbes på så lidt som 2-3 uger, men den kan også strække sig over flere måneder, hvis temperaturen er lav, eller fugtigheden er utilstrækkelig.
Hvorfor stiger risikoen for lopper om sommeren?
Sommeren er højsæson for lopper, og flere faktorer bidrager til dette fænomen:
Temperatur og fugtighed
Højere temperaturer accelererer loppens udvikling, især fra æg til voksen.
Øget luftfugtighed fremmer larvernes overlevelse og udvikling.
Indendørs klima kan dog også understøtte loppens livscyklus året rundt, men udendørs aktiviteter og kontakt med andre dyr øges om sommeren.
Værtens adfærd
Hunde og katte opholder sig mere udendørs, hvor risikoen for kontakt med lopper og smitte fra andre dyr stiger.
Øget færdsel i parker, skove og haver øger sandsynligheden for, at kæledyret bringer lopper med hjem.
Miljømæssige forhold
Loppens æg, larver og pupper kan overleve i omgivelserne, især hvor der er skygge og fugt.
Tæpper, møbler og kæledyrs senge fungerer som reservoir for loppeudvikling.
Forskning om sæsonvariation
Studier har vist, at loppeforekomsten topper i sommermånederne1. Dog kan indendørs opvarmning og høj luftfugtighed forlænge sæsonen, så lopper kan være aktive næsten hele året.
Forskelle mellem hunde og katte som værter
Selvom både hunde og katte kan angribes af de samme loppearter, er der visse forskelle i deres reaktioner og i risikoen for infestation.
Katte
Katte kan bære store mængder lopper uden at udvise tydelige symptomer2.
Katte er mere tilbøjelige til at soignere sig selv, hvilket kan fjerne nogle lopper, men ikke nødvendigvis forhindre infestation.
Lopper på katte kan lettere gå ubemærket hen, hvilket øger risikoen for spredning i hjemmet.
Hunde
Hunde reagerer ofte kraftigere på loppebid, især hvis de udvikler loppeallergi.
Kløe, hudirritation og sekundære infektioner ses hyppigere hos hunde.
Hunde kan bringe lopper ind i hjemmet efter ophold i naturen eller kontakt med andre dyr.
Symptomer på loppeangreb
Loppeangreb kan manifestere sig forskelligt afhængigt af dyrets art, alder, immunstatus og eventuel allergi.
Typiske symptomer inkluderer:
Intens kløe, især omkring halerod, lyske og bagben
Rødme, udslæt og små sår i huden
Hårtab i områder med mange bid
Synlige lopper eller loppeafføring (små sorte prikker) i pelsen
I alvorlige tilfælde: blodmangel, især hos unge eller svækkede dyr
Loppeallergi
Nogle dyr udvikler en overfølsomhedsreaktion over for loppens spyt, hvilket kan føre til kraftig kløe og omfattende hudforandringer, også ved ganske få lopper.
Praktiske råd til forebyggelse og kontrol
Effektiv loppebekæmpelse kræver en kombination af indsats rettet mod både dyret og dets omgivelser.
1. Miljøkontrol
Støvsugning: Regelmæssig støvsugning af gulve, tæpper og møbler fjerner loppeæg, larver og pupper.
Vask: Vask kæledyrs senge og tæpper ved minimum 60°C.
Udendørs områder: Hold græs og beplantning kort nær huset for at reducere fugtige, skyggefulde områder, hvor lopper trives.
2. Kontrol af kæledyret
Daglig inspektion: Tjek pelsen for lopper og loppeafføring, især efter udendørs ophold.
Soignering: Regelmæssig børstning kan hjælpe med at opdage og fjerne lopper tidligt.
Forebyggende tiltag: Følg vejledning fra dyrlægen omkring forebyggelse (fx hygiejne, miljøtiltag og loppemidler).
3. Kontrol af andre dyr
Kontroller alle dyr i husstanden: Lopper spreder sig nemt mellem dyr, så behandling og forebyggelse bør omfatte alle kæledyr.
4. Langsigtede strategier
Overvågning: Vær opmærksom på ændringer i dyrets adfærd, især kløe og hudproblemer.
Samarbejd med fagpersoner: Ved mistanke om loppeallergi eller vedvarende problemer bør du kontakte din dyrlæge for rådgivning.
FAQ
Hvorfor er sommeren højsæson for lopper?
Varme og fugtige forhold fremskynder loppens udvikling fra æg til voksen. Samtidig opholder kæledyr sig mere udendørs, hvor risikoen for kontakt med lopper stiger.
Hvordan udvikler lopper sig?
Lopper gennemgår fire stadier: æg, larver, puppe og voksen. Under optimale forhold kan hele livscyklussen gennemføres på 2-3 uger.
Hvordan reagerer hunde og katte forskelligt på lopper?
Katte kan bære lopper uden at vise symptomer, mens hunde ofte får kløe, hudirritation og sekundære infektioner, især ved loppeallergi.
Hvordan forebygger man loppeangreb?
Man kan forebygge på forskellige måder, og det anbefales, at man kombinér miljøkontrol (støvsugning, vask, havepleje) med daglig inspektion og forebyggende behandling af alle dyr i husstanden.
Sommeren er højsæson for udendørs aktiviteter med vores kæledyr. Men netop i denne periode kan varme overflader som asfalt, fliser og sand udgøre en alvorlig risiko for forbrændinger og skader på dyrs poter. Hundens og kattens trædepuder er robuste, men ikke designet til at tåle ekstrem varme. Forbrændinger på poter er smertefulde, kan føre til infektioner og kræver ofte længerevarende behandling.
Det er derfor afgørende at forstå, hvordan varme påvirker dyrs poter, hvilke skader det kan medføre, og hvordan man bedst forebygger dem.
Fysiologi: Hundens og kattens poter
Anatomi og funktion
Hundens og kattens poter er komplekse strukturer, bestående af:
Trædepuder: Tykkere, keratiniserede områder, der beskytter knogler og led.
Svedkirtler: Findes i begrænset omfang i trædepuderne og hjælper med temperaturregulering.
Nerveforsyning: Poterne er rigt innerveret og derfor meget følsomme.
Tilpasning til underlag
Poterne er tilpasset til at beskytte mod kulde, ru overflader og moderat varme, men ikke mod de ekstreme temperaturer, som asfalt og fliser kan opnå i sommersolen. Den begrænsede svedproduktion betyder også, at poterne ikke kan afkøle sig selv effektivt.
Hvor varmt bliver underlaget?
Temperaturmålinger
Forskning og feltstudier har gentagne gange vist, at overfladetemperaturen på asfalt, beton og sand kan være langt højere end lufttemperaturen:
Ved 25°C lufttemperatur kan asfalten nå op på 52°C.
Ved 30°C lufttemperatur kan asfalten overstige 60°C.
Sådanne temperaturer kan forårsage forbrændinger på blot få sekunder.
Praktisk eksempel
Hvis du ikke kan holde hånden på asfalten i mere end fem sekunder, er det for varmt for dit kæledyr.
Risikofaktorer for forbrændinger på poter
Vejr og miljø
Solrige dage: Direkte sol på mørke overflader øger risikoen.
Manglende skygge: Gør det svært for dyret at finde køligere områder.
Tørke: Tørrer poterne ud og reducerer deres modstandsdygtighed.
Dyrets individuelle forhold
Alder: Hvalpe og ældre dyr har ofte mere følsomme poter.
Sygdom: Visse hudsygdomme eller nedsat mobilitet øger risikoen.
Race: Nogle racer har tyndere eller mere følsomme poter.
Kliniske tegn på varmeskader
Forbrændinger på poter kan variere fra milde til svære. Typiske symptomer omfatter:
Rødme og hævelse
Smertereaktion ved berøring
Halthed eller uvillighed til at gå
Afskalning af trædepuder
Blærer eller åbne sår
Din hund slikker eller bider i poterne
Ved mistanke om varmeskader bør du straks kontakte en dyrlæge for vurdering.
Akut håndtering af varme poter
Førstehjælp
Flyt dyret væk fra den varme overflade.
Afkøl poterne med lunkent vand (undgå is eller meget koldt vand, da dette kan forværre skaden).
Undgå at lade dyret slikke på såret.
Kontakt din dyrlæge for vurdering og evt. behandling.
Hvad bør undgås?
Brug ikke salver eller cremer uden dyrlægens anvisning.
Undgå at dække poten med tætte bandager uden vejledning.
Forebyggelse: Sådan beskytter du poterne
Forebyggelse er den bedste behandling. Her er en række praktiske råd til at beskytte kæledyrets poter i sommervarmen:
Gåture og aktivitet
Undgå gåture midt på dagen – gå tidligt morgen eller sen aften.
Vælg skyggefulde ruter og græs frem for asfalt.
Test underlaget med hånden eller bar fod før turen.
Potebeskyttelse
Potebeskyttere (fysiske beskyttelsessko) kan benyttes på varme dage.
Potebalsam kan hjælpe med at holde trædepuderne smidige, men beskytter ikke mod varme.
Pleje af poter
Hold poterne rene og fri for snavs.
Trim overskydende hår mellem trædepuderne for at undgå, at snavs og varme fanges.
Tjek poterne dagligt for tegn på irritation eller skade.
Opmærksomhed på særlige situationer
Efter regnvejr: Asfalt kan stadig være varm, selvom overfladen ser våd ud.
På stranden: Sand kan blive ekstremt varmt og forårsage forbrændinger.
Aktuel forskning og evidens
Termisk tolerance hos hunde og katte
Videnskabelige undersøgelser har påvist, at hunde og kattes poter har en lavere tolerance for varme sammenlignet med andre kropsdele. En række laboratoriestudier og feltobservationer har dokumenteret, at forbrændinger kan opstå ved overfladetemperaturer fra 52°C og opefter, hvilket ofte forekommer på solbeskinnede overflader om sommeren.
Kliniske studier
Der findes beskrivelser af kliniske tilfælde, hvor dyr har pådraget sig forbrændinger efter få minutters ophold på varm asfalt. Disse skader kan variere fra overfladiske forbrændinger til dybe sår, der kræver længerevarende behandling og kan føre til komplikationer som infektion og nedsat mobilitet.
Forebyggelsesstrategier
Forskning understreger vigtigheden af oplysning til dyreejere om risikoen for varmeskader på poter, især i bymiljøer, hvor overflader opvarmes hurtigt. En systematisk tilgang til forebyggelse, herunder valg af tidspunkter for gåture, brug af potebeskyttelse og daglig inspektion af poter, anbefales bredt i den veterinærfaglige litteratur.
Konklusion og vigtige pointer
Varme poter er et overset, men alvorligt problem i sommervarmen. Hundens og kattens poter tåler ikke de høje temperaturer, som asfalt og fliser kan opnå i solskin. Forbrændinger på poter er smertefulde, kan give langvarige gener og kræver ofte dyrlægebehandling.
FAQ
Hvorfor er varme poter et problem?
Asfalt kan blive over 60°C på en varm sommerdag. Det kan give smertefulde forbrændinger på din hund eller kats poter. Trædepuder er følsomme og ikke lavet til ekstrem varme.
Hvor varmt kan underlaget blive?
Ved 25°C i luften kan asfalten blive 52°C.
Ved 30°C kan den nå over 60°C.
Hvis du ikke selv kan holde hånden på asfalten i 5 sekunder, er det for varmt for din hund!
Hvilke symptomer skal man holde øje med?
Tegn på forbrændte poter kan være:
Rødme eller hævelse
Halthed eller modvilje mod at gå
Din hund slikker eller bider i poterne
Afskallet hud, blærer eller sår
Hvad gør jeg, hvis mit kæledyr har brændt poter?
Flyt dit kæledyr væk fra det varme underlag.
Skyl poterne med lunkent vand (ikke iskoldt).
Forhindr slikning.
Kontakt din dyrlæge.
Hvordan kan man forebygge varme poter?
Der er flere ting, som du kan gøre for at forebygge varme poter hos dit kæledyr. Det kan være:
Gå tur tidligt om morgenen eller sent på aftenen.
Vælg skyggefulde områder og græs frem for asfalt.
Brug din hånd eller bare fod til at teste underlaget.
Brug evt. potebeskyttelse (sko).
Hvorfor er katte følsomme over for varme?
Når sommersolen bager, og temperaturerne stiger, rammes vores firbenede venner ofte hårdere end vi måske tror. Katte er generelt gode til at søge skygge og kølige steder, men deres fysiologi gør dem alligevel sårbare for overophedning. Katte kan ikke svede som mennesker, og deres evne til at regulere kropstemperaturen er begrænset, især i stillestående, varme omgivelser. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan du bedst kan hjælpe din kat igennem de varme måneder.
Kattens fysiologiske tilpasning til varme
Kattens kropstemperatur ligger typisk mellem 38-39°C. For at opretholde denne temperatur har katten en række naturlige mekanismer, men disse har deres begrænsninger:
Begrænset svedproduktion: Katte sveder kun gennem trædepuderne, hvilket ikke er tilstrækkeligt til effektiv afkøling.
Gispning: Modsat hunde, gisper katte sjældent. Når de gør, er det et alvorligt tegn på varmestress.
Selvpleje (grooming): Katte slikker sig for at fugte pelsen, hvilket giver en vis fordampningskøling, men denne effekt er begrænset i meget varme og fugtige omgivelser.
Adfærdsændringer: Katte søger naturligt kølige områder og bliver mindre aktive i varmen.
Tegn på varmestress og hedeslag hos katte
Det er afgørende at kunne genkende de tidlige tegn på varmestress. Jo hurtigere du reagerer, desto større er chancen for at forhindre alvorlige komplikationer.
Typiske symptomer på varmestress hos katte:
Uro eller rastløshed
Overdreven savlen
Hurtig eller besværet vejrtrækning (gispning)
Sløvhed eller svaghed
Rødme i tandkød og tunge
Opkast eller diarré
Koordinationsbesvær
Kollaps
Hvis du bemærker nogen af disse symptomer, skal du straks tage affære. Hedeslag kan føre til organskader, neurologiske symptomer og i værste fald være livstruende.
Forebyggelse: Sådan beskytter du din kat mod sommervarmen
Forebyggelse er det vigtigste våben mod varmerelaterede problemer hos katte. Her følger de mest effektive og evidensbaserede råd:
1. Frisk vand – altid tilgængeligt
Sørg for, at katten altid har adgang til friskt, rent vand.
Placer flere vandskåle rundt om i hjemmet og haven.
2. Adgang til skygge og kølige områder
Giv adgang til indendørs rum, især på de varmeste tidspunkter af dagen.
Udendørs: Tilbyd skyggefulde områder, fx under træer, buske eller parasoller.
Indendørs: Træk gardiner for vinduer, og sørg for god ventilation.
3. Ventilation og temperaturkontrol
Brug ventilatorer eller aircondition, hvis muligt, for at holde indeklimaet køligt.
Sørg for, at katten ikke lukkes inde i varme rum eller biler – selv kortvarigt.
4. Kølemuligheder
Kølemåtter eller ispakker pakket ind i et håndklæde kan placeres i kattens yndlingsområde.
Fyld en flaske med koldt vand, pak den ind i et viskestykke og læg den i nærheden af katten.
Lad ikke katten komme i direkte kontakt med is eller meget kolde genstande, da dette kan give kuldechok.
5. Begræns aktivitet i varmen
Undgå leg eller fysisk aktivitet i de varmeste timer (typisk mellem kl. 11 og 16).
Tilbyd ro og mulighed for at trække sig tilbage.
6. Overvågning af risikogrupper
Ældre katte, killinger, overvægtige katte og katte med kroniske sygdomme er særligt udsatte.
Vær ekstra opmærksom på tegn på varmestress hos disse grupper.
Effektiv nedkøling af katte – praktiske råd
Selvom forebyggelse er det vigtigste, kan situationer opstå, hvor hurtig nedkøling er nødvendig. Her er metoder, der er dokumenteret effektive og sikre for katte:
Miljøtilpasning
– Flyt katten til et køligt, skyggefuldt og godt ventileret område.
– Luk gardiner og vinduer på sydvendte sider for at reducere varmeindstråling.
Aktiv nedkøling
– Fugt forsigtigt kattens pels med køligt (ikke iskoldt) vand, især på mave, ben og poter.
– Brug en fugtig klud eller et håndklæde.
– Undgå at nedsænke katten i vand, da det kan forårsage stress og kuldechok.
Overvågning
– Mål kattens kropstemperatur, hvis du har mulighed for det (normalt 38-39°C).
– Stop nedkølingen, når katten nærmer sig normal temperatur, for at undgå hypotermi.
Rolig håndtering
– Undgå at stresse katten yderligere. Tal roligt og håndter forsigtigt.
– Kontakt straks dyrlæge, hvis du har mistanke om hedeslag.
Akut håndtering: Hvis katten får hedeslag
Hedeslag er en akut, livstruende tilstand, hvor kroppens temperaturregulering svigter. Hurtig og korrekt handling kan redde liv.
Førstehjælp ved mistanke om hedeslag
Flyt katten til et køligt sted – helst indendørs med ventilation.
Fugt pelsen forsigtigt – brug køligt vand, særligt på mave, ben og poter.
Tilbyd frisk vand – men tving aldrig katten til at drikke.
Kontakt straks dyrlæge – hedeslag kræver professionel behandling.
Er du i tvivl om noget, så kontakt din dyrlæge for yderligere hjælp og vejledning.
FAQ
Hvorfor er katte følsomme over for varme?
Katte kan ikke svede som mennesker. De sveder kun gennem trædepuderne. De gisper sjældent, og deres evne til at regulere varme er begrænset. I varme og stillestående omgivelser kan de derfor hurtigt blive overophedede, selvom de ofte søger skygge af sig selv.
Hvad er symptomerne på hedeslag hos katte?
Tegn som du bør være opmærksom på kan være:
Uro, overdreven savlen eller hurtig vejrtrækning
Rødme i tandkød og tunge
Sløvhed, opkast og kollaps
Hvordan kan jeg beskytte min kat i sommervarmen?
Sørg for frisk vand og adgang til skygge.
Brug ventilator eller aircondition, hvis muligt.
Tilbyd kølemåtter eller kølige håndklæder.
Undgå aktivitet midt på dagen.
Hold ekstra øje med killinger, ældre og syge katte.
Hvad gør jeg, hvis min kat har fået hedeslag?
Flyt katten til et køligt og ventileret område.
Fugt pelsen med køligt (ikke iskoldt) vand, især på mave og poter.
Tilbyd vand, men tving ikke katten til at drikke.
Kontakt din dyrlæge – hurtig behandling er afgørende.
Hvad er den normale temperatur for hunde?
En hunds normale temperatur ligger typisk mellem 37,5 og 39 grader Celsius. Denne temperatur kan variere lidt afhængigt af faktorer som hundens alder, størrelse, race og aktivitetsniveau. For eksempel kan mindre hunde og hvalpe have en lidt højere kropstemperatur end større voksne hunde. Det er vigtigt at kende din hunds normale temperatur, så du hurtigt kan opdage tegn på feber eller hypotermi, hvis der opstår problemer.
Hvorfor er temperaturen vigtig for din hunds sundhed?
Kropstemperaturen er en vigtig indikator for en hunds helbred. En for høj temperatur (feber) kan indikere infektioner, stress, dehydrering eller andre underliggende problemer. På den anden side kan en lav temperatur (hypotermi) være et tegn på, at hunden er blevet udsat for kulde eller har problemer med blodcirkulationen. Begge tilstande kræver hurtig opmærksomhed fra ejeren og muligvis besøg hos dyrlægen.
Sådan måler du temperaturen på din hund korrekt
At tage din hunds temperatur kan være udfordrende, men med den rette teknik kan det gøres hurtigt og præcist. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du måler din hunds temperatur:
Brug et digitalt termometer – Det bedste valg er et digitalt rektaltermometer designet specifikt til kæledyr. Undgå kviksølvtermometre, da de kan gå i stykker og være farlige.
Forbered termometeret – Smør termometeret med lidt vaseline eller et andet sikkert smøremiddel for at gøre indsættelsen mere behagelig for hunden.
Find en rolig position – Lad din hund stå eller ligge på siden. Hvis du har en anden person til at hjælpe, kan de holde hunden rolig og give beroligende klap.
Mål temperaturen forsigtigt – Indsæt termometeret forsigtigt omkring 1-2 cm ind i hundens endetarm. Vent, indtil termometeret bipper, og læs derefter temperaturen.
Rengør termometeret – Husk at rengøre termometeret grundigt efter brug med desinficerende middel.
Tegn på feber hos hunde
Feber hos hunde kan være et tegn på infektion, inflammation eller andre sundhedsproblemer. Her er nogle af de mest almindelige symptomer på feber:
Varm og tør næse – En varm og tør næse kan være et tegn på feber, men det er ikke altid en sikker indikator.
Rystelser og kuldegysninger – Ligesom mennesker kan hunde ryste, når de har feber.
Sløvhed – Hvis din hund virker træt og uinteresseret i leg eller motion, kan det være et tegn på feber.
Nedsat appetit – Hunde med feber har ofte mindre appetit.
Hurtig vejrtrækning – En høj kropstemperatur kan få hunden til at trække vejret hurtigere end normalt.
Hvis du bemærker disse symptomer og måler en forhøjet temperatur, er det en god idé at konsultere en dyrlæge for at finde årsagen.
Tegn på hypotermi hos hunde
Hypotermi opstår, når hundens kropstemperatur falder under det normale niveau. Dette kan ske, hvis hunden har været udsat for kolde temperaturer i længere tid, eller hvis den er svækket af sygdom. Tegn på hypotermi inkluderer:
Rystelser og svaghed – Hunden kan virke desorienteret og svag.
Lav puls og langsom vejrtrækning – En lav kropstemperatur kan få hundens hjerte og vejrtrækning til at sænke sig.
Kold hud og ekstremiteter – Poter, ører og hale kan føles kolde ved berøring.
Sløvhed – Hunden vil ofte være meget træt og muligvis apatisk.
Hvis din hund viser tegn på hypotermi, er det vigtigt at varme den op gradvist og kontakte en dyrlæge.
Sådan forebygger du temperaturproblemer hos hunde
At beskytte din hund mod ekstreme temperaturer kan hjælpe med at forebygge både feber og hypotermi. Her er nogle forebyggende tips:
Undgå overophedning
Hold din hund hydreret – Sørg for, at din hund altid har adgang til frisk vand, især på varme dage.
Undgå motion i høje temperaturer – Gåture og leg bør undgås i de varmeste timer af dagen om sommeren.
Skab skygge og ventilation – Når din hund opholder sig udenfor, skal der være mulighed for skygge og ventilation.
Beskyt mod kulde
Tæppe eller jakke – Giv din hund et tæppe eller en hundejakke, når I går ud i meget koldt vejr.
Indendørs ophold – Lad din hund være indendørs så meget som muligt i koldt vejr.
Pas på ældre hunde – Ældre hunde er ofte mere følsomme over for kulde, så de kræver ekstra opmærksomhed.
Hvornår skal du kontakte dyrlægen?
Hvis din hunds temperatur falder uden for det normale område, eller hvis du bemærker nogen af de ovenstående symptomer, bør du kontakte en dyrlæge. En hurtig vurdering af din hunds helbred kan være afgørende for at forhindre yderligere komplikationer.
En hunds normale kropstemperatur ligger mellem 37,5 og 39 grader Celsius.
Hvordan måler jeg min hunds temperatur?
Du kan måle din hunds temperatur ved hjælp af et digitalt rektaltermometer. Følg de ovenstående trin for at få en præcis måling.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund har feber?
Hvis din hund har feber (over 39 grader Celsius) og viser symptomer som sløvhed, nedsat appetit eller rystelser, bør du kontakte en dyrlæge for videre vurdering.
Hvordan kan jeg forebygge temperaturproblemer hos min hund?
Sørg for at holde din hund hydreret, undgå motion i ekstrem varme, og beskyt den mod kulde med passende beklædning og indendørs ophold.
Kan hunde få hypotermi?
Ja, hunde kan få hypotermi, især hvis de udsættes for meget kolde temperaturer. Symptomer inkluderer sløvhed, rystelser og langsom vejrtrækning.
Identifikation af smerte hos heste
Heste er mestre i at skjule smerte, hvilket ofte gør det vanskeligt for ejere og dyrlæger at opdage problemer i tide. Men forskning har vist, at heste udtrykker smerte gennem ansigtsudtryk, hvilket kan bruges som en hjælp til diagnosticering. En af de mest anvendelige metoder til at aflæse smerte hos heste er Pain Face-metoden, der fokuserer på specifikke ansigtstræk for at vurdere hestens tilstand.
Hvad er Pain Face-metoden?
Pain Face-metoden er en videnskabeligt understøttet tilgang til at identificere smerte hos heste ved at analysere deres ansigtsudtryk. Metoden er baseret på observationer af ændringer i musklerne omkring øjne, ører og næse. Når en hest oplever smerte, vil dens ansigt afsløre det gennem bestemte træk, som kan være subtile, men alligevel signifikante nok til at blive tolket.
Typiske tegn på smerte i hestens ansigt
Ører: I stedet for at stå oprejst eller bevæge sig i retning af lydkilder, vil ørerne typisk være flade eller vendt bagud.
Øjne: Øjnene bliver ofte halvlukkede, og spændinger i musklerne omkring øjnene kan give indtryk af, at de er indsunkne. Der kan også opstå et “trist” eller udmattet udtryk.
Næsebor: Næseborene kan fremstå stramme eller udspilede, afhængig af smertens intensitet.
Mund: Hestens mund kan være stram eller spændt, og læberne kan blive stramme, hvilket resulterer i, at hesten ser anspændt eller urolig ud.
Hvordan anvendes Pain Face-metoden i praksis?
Når du som ejer observerer en hest, der potentielt er i smerte, kan du fokusere på de ovennævnte ansigtstræk som en del af din vurdering. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne metode ikke erstatter kliniske undersøgelser, men snarere fungerer som et værktøj til tidlig opdagelse af smerte, som derefter kan bekræftes ved en grundigere undersøgelse.
Er du i tvivl om din hest, er i smerte, så kontakt din dyrlæge for undersøgelse.
Vil du læse flere artikler om heste, så besøg vores hesteunivers ved at klikke på linket her.
Heste kan have mavesår to forskellige steder i mavesækken, og det er vigtigt at vide, hvor din hests mavesår sidder, for at du og din dyrlæge kan hjælpe den bedst muligt.
Heste kan have mavesår i den hvide del af mavesækken eller i den røde del af mavesækken, men der er ikke dokumenteret forskel på de symptomer, din hest måske får, hvis den har mavesår.
Symptomer på mavesår hos heste
Dårlig appetit.
Din hest virker kræsen.
Dårlig fysisk tilstand.
Vægttab.
Kronisk diarré – selvom forskerne ikke kan dokumentere årsagssammenhængen.
Kolik – enten akut eller tilbagevendende.
Hestens pels kan blive grov.
Din hest skærer tænder eller bider tænderne sammen.
Adfærdsændringer; din hest kan for eksempel blive aggressiv eller nervøs eller udvise selvskadende adfærd.
Der er en sammenhæng mellem krybbebidning og mavesår.
Dårlige præstationer – men spørgsmålet er, om dårlige præstationer skyldes mavesåret i sig selv eller de symptomer, det giver (det er svært at præstere godt, hvis man har dårlig appetit, smerter og diarré).
Sådan stilles diagnosen mavesår hos hest
Du kan kun vide helt sikkert, om din hest har mavesår, og om den har det i den hvide eller røde del af maven, hvis den får en gastroskopi – altså en kikkertundersøgelse.
Der findes ingen tests, blodprøver eller lignende, der kan vise, om din hest har mavesår – og ej heller om den har mavesår i den hvide eller røde del af maven.1
Hvor stor er risikoen for, at min hest har mavesår?
Selvom du kun helt sikkert kan vide, om din hest har mavesår gennem en undersøgelse hos dyrlægen, så kan du, ud fra måden du bruger din hest, få et fingerpeg om, hvorvidt den har mavesår. Forskningen viser nemlig, at mange heste har mavesår i den hvide del af maven:
37 procent af fuldblods væddeløbsheste har mavesår, inden de begynder træning til væddeløb, og næsten alle væddeløbsheste, der bliver trænet til løb har mavesår.
44 procent af standardbred (en amerikansk hesterace) væddeløbsheste har mavesår – og tallet stiger til 87 procent, når de bliver trænet.
17–58 procent af alle show- og sportheste har mavesår.
37–59 procent af alle fritidsheste har mavesår.
48 procent af udholdenhedsheste har mavesår i den del af maven, når de ikke er i en træningsperiode. Tallet stiger til 66–93 procent i konkurrenceperioden. Mest udbredt er mavesår hos eliteheste.
Heste, som sjældent konkurrerer og hovedsageligt bruges i deres hjemmemiljø, har den laveste forekomst af mavesår på 11 procent.
Man ved mindre om, hvor mange heste, der har mavesår i den røde del af maven. Det betyder, at jo mere intensivt hesten bliver brugt, jo større risiko for mavesår.
Samlet set tyder forskningen på, at intensitet og varighed af træning overgår alle andre faktorer som for eksempel hestens alder og køn.1
Forebyggelse og behandling af mavesår hos heste
Hos mennesker opstår mavesår på grund af bakterier, men forværres af syre. Derfor siges det populært “ingen syre, intet sår” som forklaring på, at syredæmpende medikamenter er en god behandling – uanset at årsagen til mavesåret ikke er syren som sådan. Hos mennesker spiller NSAID (en type smertestillende) også en rolle i udviklingen af mavesår.
Samme anbefaling lyder til heste, der har fået konstateret mavesår. Her findes også medikamenter, der regulerer syren i maven og dermed fremmer helingen af sår i både den hvide og den røde del af maven.
Derudover er der en række gode råd til forebyggelse og behandling, som er forskellige alt efter, om din hest har mavesår i den røde eller hvide del af maven1.
7 gode råd, der hjælper heste med mavesåri den hvide del af mavesækken:
Det er vigtigt med optimal fodring: Grovfoderet er det vigtigste. Det skal indeholde 1,5-2 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt. Man kan give Betfor og/eller lucerne. Sidstnævnte bør være så lange i strået som muligt. Giv hesten kraftfoder med lavt stivelsesindhold, som er baseret på fedt og har et tilpasset indhold af protein. Se på fodersækken for anbefalet mængde eller spørg din dyrlæge om råd.
Hesten producerer store mængder spyt, når den tygger. Spyttet er basisk i modsætning til mavesyren og er dermed medvirkende til at neutralisere mavesyren. Det er derfor også optimalt, hvis hesten får grovfoder inden eventuelt kraftfoder.
Giv wraphø eller hø af høj kvalitet og med lange strå. På den måde danner de et ”flydelag” i mavesækken og forhindrer, at mavesyren skvulper op på siderne af væggen i den glatte del af mavesækken. For at forhindre sidstnævnte, bør man altid give hesten 1-1,5 kg hø umiddelbart inden træning.
Giv gerne grovfoderet i et højnet til aftenfodringen for at forlænge tiden hesten bruger på at spise. De fleste heste får først grovfoder igen næste morgen. Det giver en lang periode uden tygning og den tilhørende høje produktion af basisk spyt. Øvrige måltider bør gives på jorden/gulvet, eftersom dette er mest naturligt for hesten.
Træning er en vigtig faktor. Man bør ikke træne om morgenen. Det er vigtigt at prioritere, at hesten får rigeligt med grovfoder om morgenen for at reducere syreniveauet i mavesækken. Træn gerne om eftermiddagen eller om aftenen. På den måde har hesten fået godt med grovfoder i løbet af dagen, så mavesækken er bedre beskyttet mod mavesyren, der kan skvulpe. Træner man på samme tidspunkt hver dag, så skaber det forudsigelighed og mindre stress for hesten.
Der bør tilrettelægges et system for træningen af hesten. Hesten bør ikke trænes mere end fem dage pr. uge og have to-tre dage fri (fri er uden rytter, men gå gerne en tur med hesten).
Lange træningspas kan påvirke i negativ retning – træn systematisk og effektivt.
7 gode råd, der hjælper heste med mavesår i den røde del af mavesækken:
Denne lidelse påvirkes ikke af fodring, men det er naturligvis altid vigtigt, at hesten får foder af god kvalitet og tilstrækkelig med grovfoder.
Det er vigtigt for hesten at få meget udetid, medmindre den bliver stresset af at være ude. For heste, som bliver stressede, kan udetid i mere end seks timer have en negativ effekt. Prøv dig frem for at finde den optimale løsning for din hest. Vejret kan have betydning for, om hestene trives ude. Er det rigtigt blæsevejr og koldt, så bliver en del heste stressede og vil hellere ind i stalden.
Stresshåndtering er vigtig. Lad så få personer som muligt håndtere og ride hesten. Der bør være forudsigelige rutiner, som opretholdes til enhver tid.
Der bør tilrettelægges et system for træningen af hesten. Hesten bør ikke trænes mere end fem dage pr. uge og have to-tre dage fri (fri er uden rytter, men gå gerne en tur med hesten).
Heste er flokdyr. De trives bedst sammen med andre heste. Det er klogt at have hesten stående med minimum én anden hest eller i flok, når den er udendørs. Det er selvfølgelig en forudsætning, at hestene trives sammen. Hvis dette ikke er muligt for din hest, bør hesten stå i en fast fold med faste naboer, som den har god kontakt med.
Det kan være positivt med massage og eventuelt musik (hvis hesten trives med det). Det kan være gunstigt med afstressende aktiviteter med ejer. En stresset ejer kan påvirke i negativ retning.
For denne lidelse er et godt hestehold afgørende.
Husk at kontakte din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hest har mavesår. Din dyrlæge kan vejlede i den rigtige forebyggelse og behandling.
Sykes, B. W., Hewetson, M., Hepburn, R. J., Luthersson, N., & Tamzali, Y. (2015). European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement—equine gastric ulcer syndrome in adult horses. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(5), 1288.
Er der noget skønnere syn end en hest græssende på engen i dagens sidste solstråler? Og er der noget mere træls end at se flokke af tusindvis af små mitter og andre insekter svirre rundt og stikke den? Og bliver man ikke nedslået, når man et øjeblik senere ser sin dejlige hest stå og kradse sig op ad hegnet, fordi det ikke var første gang, mitterne slog til, og den nu døjer med sommereksem?
I Danmark findes der over 40 forskellige arter af mitter, og de kan være så små, at de kan være svære at få øje på – men den skade, de gør på heste og æsler, er til gengæld meget synlig.
Mitterne sværmer og stikker især lige inden solen står op, og lige inden den går ned. Mitter elsker lune, fugtige og vindstille aftener, og det er på de tidspunkter, de særligt angriber.
Mitter er især aktive i det tidlige forår og det sene efterår, og da der går lidt tid fra stik til eksem, betyder det, at sommereksem særligt rammer heste og æsler om sommeren.
Mitternes og andre insekters stik kan nemlig betyde, at heste og æsler udvikler sommereksem. Sommereksem er den mest udbredte allergi hos heste. Sommereksem er kronisk og kommer derfor tilbage år efter år i sæsonen.
I dag findes der imidlertid midler, der afskrækker mitter og andre insekter fra at stikke hestene, og derved forhindrer sommereksemen i at opstå.
Hvornår er det sæson for sommereksem hos heste og æsler?
Symptomerne begynder oftest i april og maj, og flest heste har dem i maj-juni. Mange ejere synes, at september er den værste måned.
Symptomerne bliver færre i oktober og november.
Symptomer på sommereksem hos heste og æsler
Voldsom kløe ved man, manke og hale.
Eksem ved man, manke og hale med rødme og blærer, som lækker væske, der tørrer ind til skorper.
Sår de steder, hvor hesten gnubber og klør sig.
Hårtab ved man, manke og hale.
Fortykkelse af huden, særligt ved man og manke.
Hårtab og hudforandringer opstår, fordi hesten gnubber og klør sig der, hvor den er blevet stukket.
Forebyggelse af sommereksem hos heste og æsler
Der findes en del forskellige midler på markedet til at smøre eller sprøjte sin hest, som holder mitter og andre insekter væk. Derudover findes medicin, der lægges som dråber på huden, ligesom når man tildeler sin hund eller kat loppemiddel. Det er en god idé at begynde behandlingen i begyndelsen af sæsonen – det vil sige om foråret.
Du skal dog ikke bruge midlerne bare for en ”sikkerheds” skyld. For som med al anden medicin, kan der være bivirkninger, og man kan risikere, at mitterne udvikler resistens.
Derfor er det en god idé at forebygge stik fra mitter og andre insekter på flere forskellige andre måder:
Sommereksem rammer især heste og æsler, der går på sommergræs. Det vil sige, at det gode råd er at trække hestene på stald sidst på eftermiddagen og først lukke dem ud igen næste formiddag. En anden anbefaling er at bruge et sommerdækken, der i nogen grad kan beskytte mod mitternes stikkende angreb.
Det er en god idé at indrette heste og æslers græsgange eller folde, så hestene har mulighed for at fjerne sig fra lavtliggende, fugtige engarealer, hvor risikoen for massive mitteangreb er størst. Mitter flyver ikke ret langt væk fra det sted, hvor de bliver klækket. Særligt vådområder, forurenet med organisk spildevand, giver gode betingelser for at yngle for nogle mittearter.
Islænderheste får oftere sommereksem
Sommereksem rammer især islænderheste. Hopper har dobbelt så stor risiko for at få sommereksem som hingste og vallakker. Det kan skyldes, at hopper opholder sig mere ude på græs om sommeren end hingste og vallakker, der måske i højere grad bliver brugt til avl og konkurrencer og derfor oftere står på stald.
Islænderheste født på Island og importeret til Danmark har 10 gange større risiko for at få sommereksem. Disse islænderheste er i gennemsnit 2,2 år, når de første gang får sommereksem, mens islænderheste født i Danmark i gennemsnit får sommereksem senere, nemlig først når de er 3,6 år.
Hvis forældrene har haft sommereksem, er der dobbelt så stor risiko for, at deres føl også får det.
Sommereksem er udbredt, men kan forebygges
Sommereksem er udbredt hos heste i hele Danmark, men kan som nævnt forebygges ved at forhindre, at hesten bliver stukket af mitter og andre insekter – enten med et præparat fra dyrlægen eller andre forebyggende foranstaltninger. Har din hest først fået sommereksem, findes der også forskellige lindrende behandlinger, som du kan tale med din dyrlæge om
Er din hest blevet deprimeret og langhåret? Så har den måske PPID
