Heste er mestre i at skjule smerte, hvilket ofte gør det vanskeligt for ejere og dyrlæger at opdage problemer i tide. Men forskning har vist, at heste udtrykker smerte gennem ansigtsudtryk, hvilket kan bruges som en hjælp til diagnosticering. En af de mest anvendelige metoder til at aflæse smerte hos heste er Pain Face-metoden, der fokuserer på specifikke ansigtstræk for at vurdere hestens tilstand.
Hvad er Pain Face-metoden?
Pain Face-metoden er en videnskabeligt understøttet tilgang til at identificere smerte hos heste ved at analysere deres ansigtsudtryk. Metoden er baseret på observationer af ændringer i musklerne omkring øjne, ører og næse. Når en hest oplever smerte, vil dens ansigt afsløre det gennem bestemte træk, som kan være subtile, men alligevel signifikante nok til at blive tolket.
Typiske tegn på smerte i hestens ansigt
Ører: I stedet for at stå oprejst eller bevæge sig i retning af lydkilder, vil ørerne typisk være flade eller vendt bagud.
Øjne: Øjnene bliver ofte halvlukkede, og spændinger i musklerne omkring øjnene kan give indtryk af, at de er indsunkne. Der kan også opstå et “trist” eller udmattet udtryk.
Næsebor: Næseborene kan fremstå stramme eller udspilede, afhængig af smertens intensitet.
Mund: Hestens mund kan være stram eller spændt, og læberne kan blive stramme, hvilket resulterer i, at hesten ser anspændt eller urolig ud.
Hvordan anvendes Pain Face-metoden i praksis?
Når du som ejer observerer en hest, der potentielt er i smerte, kan du fokusere på de ovennævnte ansigtstræk som en del af din vurdering. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne metode ikke erstatter kliniske undersøgelser, men snarere fungerer som et værktøj til tidlig opdagelse af smerte, som derefter kan bekræftes ved en grundigere undersøgelse.
Er du i tvivl om din hest, er i smerte, så kontakt din dyrlæge for undersøgelse.
Vil du læse flere artikler om heste, så besøg vores hesteunivers ved at klikke på linket her.
Salfarm var igen i år repræsenteret på DDD Årsmøde i Nyborg.
I år kunne man møde Peter W. Olsen, Rikke Rosengaard, Kirsten Vestergaard, Dorte Hagedorn og Majken Möller på vores stand.
Vi siger tak for et godt årsmøde, og ser allerede frem til næste år.
Vi er glade for at kunne præsentere vores nyeste produktspecialist Dorte Hagedorn, der træder til og skal varetage kontakten ud til smådyrs- og hestedyrlæger på Sjælland.
Dorte har mange års erfaring inden for medicinalindustrien og de seneste år også inden for veterinærmedicin. Hun har altid haft stor interesse i dyr og har selv igennem mange år haft både heste, hunde og kanin. I dag bor hun i Lyngby blandt andet sammen med sine to katte.
Vi ser frem til at få glæde af Dortes erfaring med både dyr og medicin, og byder hende mange gange velkommen ombord hos Salfarm.
Vi er meget stolte over at kunne præsentere, at vi i 2022 for tredje år i træk har modtaget erhvervsprisen #succesvirksomhed, og siger tak til hele Team Salfarm for et fortsat stærkt arbejde.
Om Succesvirksomhed 2022:
Med erhvervsprisen ’Succesvirksomhed’ anerkender SparNord og BDO Danmark de danske virksomheder, der har størst evne til at levere solide resultater og høj vækst år efter år.
Vi er glade for at kunne præsentere jer for Niels Holling, vores nye Head of Business Development.
Niels begyndte hos Salfarm d. 1. september, og vil i sit nye virke have fokus på at opbygge og vedligeholde Salfarms pipeline af nye produkter.
Senest kommer Niels fra en stilling som Head of PMO, med fokus på effektiv eksekvering af pipelineprojekter.
Salfarm Danmark A/S introducerer nu Dophexine, bromhexinhydrochlorid 20 mg/g,pulver til oral opløsning. – Til gris, kvæg, kyllinger, kalkuner og ænder.
Dophexineer et slimløsende middel, der aktiverer sekretionen fra de seromukøse kirtler og letter en produktiv hoste. Den slimløsende virkning af Dophexinegiver effektiv bronkial dræning, hvorved lungens funktion og forsvarsevne forbedres.
Mukolytisk behandling af tilstoppede luftveje.
Fås i pakninger med 1 kg(Vnr. 12 23 40).
Dophexine er tilgængelig fra slut juli 2022.
Se SPC og indlægsseddel på produktsiden for Dophexine.
Vi er glade for at kunne præsentere jer for vores nye lagermedarbejder, Tina Hemmingsen.
Tina begyndte hos Salfarm d. 1. juli, og har siden da været med til at opretholde den gode standard på lageret. Tina vil fremadrettet også være en del af kundeservice, hvor det vil være muligt at få hende i røret ved henvendelser til lageret.
Vi ser frem til at få endnu mere glæde af Tinas gode humør og arbejdsindsats.
Salfarm Danmark A/S introducerer nu Parvoerybac, injektionsvæske, emulsion – til gris
Parvoerybac er en two-shot inaktiveret vaccine, som stimulerer dannelse af antistoffer mod porcint parvovirus (PPV) og rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae). Den indeholder 1 stamme af E. rhusiopathiae (serotype 2) og PPV.
Parvoerybac anvendes for at reducere kliniske tegn på rødsyge og for at forebygge transplacental infektion af embryoner/fostre forårsaget af PPV.
Fås i pakninger med 50 ml (Vnr 44 87 07)
Parvoerybac er tilgængelig fra midt juni 2022.
Se SPC og indlægsseddel på produktsiden for Parvoerybac.
Salfarm Danmark A/S introducerer nu Hedylon, prednisolon 5 mg & 25 mg tabletter – til hund og kat.
Hedylon har antiinflammatorisk virkning ved lav dosis gennem inhibering af fosfolipase A2, som mindsker syntesen af arachidonsyre. Derudover har Hedylon ved højere dosis immunosuppressive egenskaber på både makrofager, neutrofile og lymfocytter. Behandling med Hedylon mindsker produktionen af antistoffer og hæmmer flere komplementerende komponenter.
Fås i pakninger med hhv. 30 x 5 mg (Vnr 44 62 82), 100 x 5 mg (Vnr 16 20 58), 30 x 25 mg (Vnr 47 56 33), 100 x 25 mg (Vnr 11 51 03).
Hedylon er tilgængelig fra d. 30 maj 2022.
Se SPC og indlægsseddel på produktsiden for Hedylon.
Dannys rejse hos Salfarm begyndte i foråret 2018, og han går nu fra rollen som Nordisk Produktchef til at blive Svensk Country Sales Manager.
Danny udtaler:
”De sidste 4 år hos Salfarm har været en fantastisk rejse med spændende og lærerige udfordringer, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, da jeg forlod klinisk praksis. Det er derfor en stor ære at få lov til at videreføre Salfarms flotte udvikling i Sverige. Vækstrejsen er kun lige begyndt, og jeg glæder mig til at være med til at løfte Salfarm yderligere i fremtiden.”
Om forfremmelsen fortæller Sarah Appel:
“Fremadrettet vil Dannys rolle blive flyttet til at arbejde endnu mere strategisk. Danny har bevist, at han har evnerne til at innovere og videreudvikle Salfarm på et strategisk niveau, og det er derfor med stor stolthed, at jeg kan offentliggøre denne nyhed.
Jeg glæder mig til at fortsætte med at følge Dannys udvikling hos os, og til at se hvordan han kan være med til at fortsætte udviklingen i Salfarm.”
Vi ønsker Danny et stort tillykke med forfremmelsen! ????