Hos Salfarm søger vi en nysgerrig og initiativrig studentermedhjælper, der har interesse for AI og automatisering. Du vil få en central rolle i vores arbejde med at identificere, udvikle og implementere AI-løsninger, der kan gøre hverdagen lettere for vores medarbejdere og skabe værdi på tværs af organisationen.
Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave bliver at understøtte vores AI-initiativer, herunder:
- Identificere muligheder for anvendelse af AI i forskellige forretningsprocesser
- Bidrage til automatisering af manuelle processer
- Deltage i implementering af AI-løsninger og digitale projekter
- Teste og evaluere nye AI-værktøjer og teknologier
Derudover vil du efter behov hjælpe med øvrige IT-relaterede ad hoc-opgaver.
Vi forestiller os, at du
Er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for AI, automatisering og digitale teknologier. Vi søger en pligtopfyldende medarbejder der arbejder struktureret og selvstændigt, samt er nysgerrig på, hvordan teknologi kan skabe forretningsværdi.
Vi tilbyder
En unik mulighed for at arbejde med AI i en virksomhed i udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider på cirka 10-15 timer om ugen, der kan tilpasses dit studie. Vores kontor er beliggende på Nordager 19, 6000 Kolding. Vi tilbyder blandt andet gode kolleger, frokostordning og personalearrangementer.
Send os en ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte vores CFO Michael Degn-Mortensen, på telefonnummer +45 40 80 85 11.
Der er opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette medarbejder. Vi indkalder til samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.