Har min hund ondt?

Er du bekymret for, om din hund har ondt? Måske tænker du, at den har ondt i maven? Eller overvejer, hvilke symptomer en hund med ondt i ryggen har? Eller hvordan du ved, om hunden har ondt i lænden, ondt i poten, ondt i skulderen eller ondt i bagpartiet?

Det kan vi godt forstå, for det er faktisk ikke nemt at se, om en hund har ondt.

Akutte smerter er nemmest at opdage; ingen er i tvivl om, at hunden har ondt, hvis dens ben sidder i en mærkelig vinkel, eller hvis den har et stort sår.

Den slags smerter, der kommer snigende, er derimod svære at opdage og vurdere.

Smerter er nemlig en oplevelse og ikke en objektiv, fysiologisk reaktion. Det, der gør ondt på den ene hund, giver ikke den anden hund smerter.

Din hunds adfærd afslører smerter

Smertevurdering og behandling af dyrs smerter er derfor et felt, der de seneste år har udviklet sig meget. For eksempel findes der forskellige metoder til at vurdere, om en hund har smerter.

Selvom metoderne er udviklet til dyrlæger, der skal vurdere, om din hund har smerter, for eksempel efter en operation, tænker vi, at de også kan være brugbare for dig som hundeejer. For metoderne kan hjælpe dig med at vurdere, hvornår du bør tage din hund med til dyrlægen for at få behandlet dens smerter.

Desuden kan du som hundeejer være med til at hjælpe dyrlægen med at vurdere din hunds smerter, fordi du kender din hunds daglige vaner. Det kan for eksempel være, at du opdager, at den sidder anderledes, når den forsøger at tigge sig til en godbid.

Det kan være tegn på, at din hund har en sygdom, der betyder, at dens fysiske funktioner ændres eller nedsættes. Det kan også være din hunds forsøg på at forhindre, at det gør ondt.

Sådan vurderer du, om din hund har ondt

Kig på din hunds stilling uden at nærme dig din hund. Virker den:

Kig på afstand på din hunds adfærd. Virker den:

Hvis din hund giver lyd fra sig, er det:

Nu kan du prøve at nærme dig din hund og kalde den til dig. Mens du gør det,  skal du holde øje med dens adfærd (og selvfølgelig særligt, om den er anderledes end normalt). Virker din hund:

Hvis din hund giver lyd fra sig, når du nærmer dig, er det:

Næste skridt er at vurdere, hvordan din hund reagerer, når du giver den snor på og går med den og beder den sætte sig og rejse sig. Vurdér, om din hund:

Det sidste skridt er at vurdere, hvordan din hund reagerer, når du rører ved den – eventuelt der (eller i nærheden af), hvor du tror, den har ondt. Hvad gjorde din hund, da du rørte ved den:

Hvis du tror, at din hund har ondt, så gå til dyrlægen.

Kilder:
Holton, L., Pawson, P., Nolan, A., Reid, J., & Scott, E. M. (2001). Development of a behaviour‐based scale to measure acute pain in dogs. Veterinary Record, 148(17), 525-531.
Hansen, B. D. (2003). Assessment of pain in dogs: veterinary clinical studies. ILAR journal, 44(3), 197-205.

Din hests ansigt afslører smerter

Vidste du, at dansk forskning viser, at din hests ansigt afslører, om den har ondt?

Den viden supplerer allerede eksisterende viden om, hvordan du vurderer, om din hest har smerter.
Det er det danske forskerteam Karina Gleerup, Björn Forkman, Casper Lindegaard og Pia H. Andersen, der står bag opdagelsen. De undersøgte seks heste, der viste meget specifikke ændringer i deres ansigtsudtryk, når de blev udsat for smerte. Den smerte, som hestene blev udsat for, var den samme metode, som man bruger i forskning af smerte på mennesker. Det er enkelt sagt en manchet, som du kender den fra blodtryksmålinger, med chilipasta under.

Smerter opfattes forskelligt

Til videnskab.dk sagde en af forskerne, Karina Gleerup, bag forsøget, at det som dyrlæge og hesteelsker var en stor udfordring at udsætte heste for smerte, og at det derfor foregik med mange forbehold:

”- Jeg afprøvede først smertekilderne – som er hyppigt anvendt i smerteforskning på mennesker – på mig selv. Det var nødvendigt med to typer smerte for at se, om smertetegnene var de samme. Desuden havde jeg trænet hestene meget inden, så de var helt trygge ved situationen. Så var jeg også sikker på, at det var smerte og ikke eksempelvis stress, jeg kunne aflæse i deres ansigter, fortæller hun.”

Oplevelsen af smerter er meget individuel. Det, der gør meget ondt på dig, gør mindre ondt på mig, eller omvendt. Det, der gør meget ondt i dag, gør mindre ondt i morgen. Sådan er det også med heste.

Forsøget viste da også, at der var forskel på, hvor tydeligt hestenes ansigter afslørede deres smerter. Der var både forskel fra den ene hest til den anden, og også mellem den samme hest fra forsøg til forsøg.

Sådan ser du på din hests ansigt, om den har smerter

Ørene:

Hvis din hest har smerter, har den større afstand mellem ørene, og de får en udadgående rotation – altså ud til siderne. Det kan også være, at ørene er asymmetrisk positioneret. Hvis hesten lægger ørene bagud, kan det også være et tegn på, at hesten har ondt.

Panden og øjnene:

En “rynket pande” eller “bekymret udtryk” hos mennesker bliver tit tolket som tegn på, at alt ikke er helt, som det skal være. Det samme gør sig gældende for heste.

Vi ser det som et bekymret udtryk i hestens ansigt, men det er nok i virkeligheden en spænding ved hestens øjne, så de får et lidt trekantet udseende. Samtidig er blikket ikke nærværende, men mere indadvendt.

Næseborene:

Når en hest har ondt, bliver dens næsebor måske udvidede og anspændte. Når hesten ånder ind, udvider næseborene sig i en firkantet form. Normalt er næseborene runde, når hesten tager en indånding.

Det er et vigtigt tegn på smerte, for det kan ses, selvom hesten ellers virker til at ånde normalt.

Mulen:

Når hesten har ondt, strammer den mulen, så den bliver mere firkantet i formen – normalt er den blød og rundet.

Andre opdagelser i studiet om smerter hos heste

Hestene i forsøget ville gerne være sammen med forskeren, selvom de havde ondt. Det er anderledes end i tidligere forskning. Her har hestene været mere tøvende med at interagere med mennesker, når de havde ondt.

Forskellen er måske, at hestene i dette forsøg var trænet inden studiet, og forskeren var en person, de kendte og forbandt med noget positivt.

Det er værd at bide mærke i. For måske søger heste, der føler sig i sikre omgivelser, mere kontakt, når de oplever mild eller akut smerte.

 

Kilder:
Gleerup, K. B., Forkman, B., Lindegaard, C., & Andersen, P. H. (2015). An equine pain face. Veterinary anaesthesia and analgesia, 42(1), 103-114.

Sådan ved du, om din kat har ondt

Hvordan ser jeg, om min kat har ondt og har smerter?

Det er et godt spørgsmål, for det er ikke nemt at se, om din kat har ondt. Faktisk viser forskning, at de fleste af os ikke kan se på en kat, om den har ondt.

Den vil nemlig i mange tilfælde forsøge at skjule det.

Det er selvfølgelig ikke til at overse, hvis din ellers kælne kat vender hovedet og hvæser ad dig, bider eller flygter, når du aer den ned af ryggen. Men katte kan ligesom mennesker have smerter, der ikke relaterer sig til en bestemt skade.

Og hvordan opdager man, om katten har ondt i hovedet, i knoglerne eller i musklerne? Eller om den har ondt i maven?

Sådan ser du, om din kat har ondt

Hvis vi spørger videnskaben, er det sikreste at se på din kats adfærd og kropssprog.

Hvis din kat har akut ondt, kan den virke deprimeret og stille, ligesom den ikke vil bevæge sig.

Den kan virke anspændt og prøve at gemme sig. Katten reagerer ikke på kæl eller opmærksomhed. Nogle katte bliver maniske og aggressive, knurrer og hvæser eller ruller rundt.

Mange af tegnene på, at din kat har ondt, kommer snigende. Og fordi de ikke kommer fra den ene dag til den anden, tænker du måske, at de bare er tegn på, at din kat ikke længere er helt ung.

Her er nogle tegn, du bør holde øje med:

Katten holder op med at pleje sin egen pels. Den tøver med at hoppe op på sine yndlingssteder. Den begynder at besørge uden for sin kattebakke. Nogle katte begynder at halte. Den sover mere og mere.

Sådan hjælper du din kat til færre smerter

Hvis din kat har ondt, kan du hjælpe den på flere måder, indtil dyrlægens smertebehandling virker. For ligesom for mennesker har omsorg betydning for, hvor ondt katten synes, noget gør.

Smerte er en følelsesmæssig og subjektiv tilstand. En kat, der fryser, er våd, bange, sulten, tørstig eller ikke kan tømme sin blære, lider mere end et dyr, der har det varmt, komfortabelt og er velfodret og tryg.

Hvis din kat skal på dyrehospitalet, kan du give den dens legetøj eller tæppe med hjemmefra. Det samme gælder, hvis den har en yndlingskurv, den plejer at sove i. For en tryg kat har færre smerter end en bange kat.

Hvis din kat har symptomer, bør du gå til dyrlægen med den. Dyrlægen kan undersøge, om din kat fejler noget, der giver den kroniske smerter.

Du vil måske først opdage, hvor hæmmet din kat var, når du ser, hvor godt den får det, når den har fået den rigtige behandling af dyrlægen.

 

Kilder:
Holden, E., Calvo, G., Collins, M., Bell, A., Reid, J., Scott, E. M., & Nolan, A. M. (2014). Evaluation of facial expression in acute pain in cats. Journal of Small Animal Practice, 55(12), 615-621.
Taylor, P. M., & Robertson, S. A. (2004). Pain management in cats—past, present and future. Part 1. The cat is unique. Journal of Feline Medicine & Surgery, 6(5), 313-320.