Hvorfor slikker min hund på mig? Forstå din hunds adfærd og signaler
At blive slikket af sin hund er noget, mange hundeejere oplever. Det kan ske, når du kommer hjem, når I sidder og slapper af, eller bare helt tilfældigt. Men hvorfor slikker min hund på mig? For nogle kan det være lidt generende, mens andre synes, det er et kærkomment tegn på kærlighed. Hunde bruger nemlig deres mund og tunge til meget mere end bare at spise og drikke; det er en central del af deres måde at kommunikere på.
Her dykker vi ned i årsagerne til, hvorfor din hund slikker dig – og hvad det betyder. Ved at forstå årsagerne bag denne adfærd kan du komme tættere på din hund og få en bedre forståelse af, hvordan den kommunikerer med dig.
Hvorfor slikker hunde mennesker? De mest almindelige årsager
Et tegn på kærlighed og tilknytning
En af de mest almindelige årsager til, at din hund slikker dig, er simpelthen, fordi den holder af dig. Når en hund slikker et menneske, kan det ofte sammenlignes med et “hundekram” eller en form for kærtegn. Hunde lærer fra en ung alder, at slikken kan være en måde at vise kærlighed og skabe tilknytning på. De fleste tæver slikker deres hvalpe for at pleje og trøste dem, og denne adfærd videreføres ofte i forholdet mellem hunden og dens menneske.
Smag og duft tiltrækker dem
Hunde har en imponerende lugtesans og en stærk interesse i smag. Din hud kan have en særlig tiltrækkende smag for hunden – det kan være pga. salt fra sved, en duftende lotion, du har på, eller rester af noget, du har rørt ved. Når din hund slikker dig, kan det derfor også være, fordi den simpelthen synes, du smager interessant.
Slikken som en form for kommunikation
For hunde kan slikken også være en måde at kommunikere på. Hvis din hund slikker dig, kan den forsøge at fortælle dig noget, fx at den er sulten, har brug for opmærksomhed eller vil lege. Slikken kan være dens måde at få din opmærksomhed på, især hvis den har bemærket, at du reagerer positivt, når den gør det.
En refleks fra hvalpetiden
Hunde slikker også som en del af deres instinkt. Som hvalpe slikker de deres mødre for at stimulere mælkeproduktionen, og denne refleks kan hænge ved i voksenlivet. For nogle hunde kan slikken være en måde at genoplive denne trygge oplevelse, hvor de føler sig plejet og trygge.
Stress eller angst kan også være årsagen
Selvom slikken ofte er et tegn på kærlighed, kan det også være et tegn på, at din hund føler sig stresset eller ængstelig. Nogle hunde slikker mere, når de er nervøse, og det kan være deres måde at berolige sig selv på. Hvis du bemærker, at din hund slikker dig mere end normalt, og det sker i situationer, hvor den virker nervøs, kan det være en god idé at undersøge, om der er noget, der stresser den.
Hvornår skal du lade din hund slikke dig?
I mange tilfælde er det helt uskyldigt, at hunden slikker dig, og du behøver ikke gøre noget særligt. Hvis du nyder, at din hund viser kærlighed på denne måde, kan du blot lade den fortsætte. Det er dog vigtigt at være opmærksom på hygiejnen, især hvis din hund også slikker sig selv eller andre ting, der kan være uhygiejniske.
Når slikken bliver for meget – hvad kan du gøre?
Hvis du føler, at din hund slikker dig for meget, eller hvis det begynder at blive irriterende, kan du prøve at aflede dens opmærksomhed. Du kan fx træne den til at lave noget andet i stedet, som fx at sætte sig eller give pote, når den prøver at slikke dig. Beløn din hund, når den følger dine instruktioner, og vær konsekvent i din træning.
Hvordan påvirker slikken dit forhold til hunden?
Slikken kan styrke båndet mellem dig og din hund, da det kan være en form for intimitet og gensidig tillid. Når din hund slikker dig, viser den sin hengivenhed og søger tryghed. Ved at anerkende denne adfærd og forstå dens årsager kan du lære din hund bedre at kende og opbygge en endnu stærkere relation til den.
Kan slikken være en måde for hunden at underkaste sig på?
Ja, slikken kan også være et tegn på underkastelse. Hunde slikker nogle gange deres ejere eller andre hunde for at vise, at de ikke udgør en trussel og gerne vil undgå konflikt. Dette er en del af hundens sociale adfærd og kan ses som en måde at bevare harmonien i flokken – eller i dette tilfælde i familien.
Er der sundhedsmæssige risici ved at lade din hund slikke dig?
Selvom det er normalt og ofte uskyldigt, at hunde slikker deres ejere, er det ikke helt risikofrit. Hunde kan have bakterier i munden, som kan overføres til mennesker. Hvis din hund slikker dig meget, især i ansigtet eller på åbne sår, kan det være en god idé at være opmærksom på hygiejnen.
Hvordan opretholder du god hygiejne?
For at minimere risikoen kan du sørge for at vaske hænder og ansigt, især hvis din hund slikker dig ofte. Du kan også træne din hund til kun at slikke dig på hænderne i stedet for i ansigtet. På den måde kan du opretholde en vis hygiejne, uden at hunden behøver helt at undgå at slikke.
FAQ
Hvorfor slikker min hund på mine hænder?
Hunde slikker ofte hænder, da hænderne har en interessant duft eller smag, især hvis du har håndteret mad eller andre genstande. Derudover er hænderne den del af kroppen, som er mest tilgængelig for hunden, hvilket gør det lettere for den at komme i kontakt.
Er det farligt at lade min hund slikke mig?
I de fleste tilfælde er det ikke farligt, men det er en god idé at opretholde god hygiejne. Hunde kan bære bakterier, som i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker. Vask hænder og ansigt regelmæssigt, hvis din hund slikker dig ofte.
Hvordan stopper jeg min hund i at slikke mig hele tiden?
Hvis du synes, din hund slikker dig for meget, kan du prøve at træne den til at gøre noget andet, som at sidde eller give pote. Beløn hunden, når den følger din instruktion, og vær tålmodig og konsekvent.
Kan min hund være stresset, hvis den slikker mig meget?
Ja, nogle hunde slikker mere, når de er stressede eller ængstelige. Hvis din hund slikker dig mere end normalt og i situationer, hvor den virker nervøs, kan det være en indikation på stress.
Er det normalt, at hunde slikker deres ejere?
Ja, det er meget almindeligt, at hunde slikker deres ejere. Det er en del af deres naturlige adfærd og bruges ofte som en måde at vise kærlighed og opmærksomhed på.
Du kan læse flere af vores artikler om hundes adfærd her.
Er der noget skønnere syn end en hest græssende på engen i dagens sidste solstråler? Og er der noget mere træls end at se flokke af tusindvis af små mitter og andre insekter svirre rundt og stikke den? Og bliver man ikke nedslået, når man et øjeblik senere ser sin dejlige hest stå og kradse sig op ad hegnet, fordi det ikke var første gang, mitterne slog til, og den nu døjer med sommereksem?
I Danmark findes der over 40 forskellige arter af mitter, og de kan være så små, at de kan være svære at få øje på – men den skade, de gør på heste og æsler, er til gengæld meget synlig.
Mitterne sværmer og stikker især lige inden solen står op, og lige inden den går ned. Mitter elsker lune, fugtige og vindstille aftener, og det er på de tidspunkter, de særligt angriber.
Mitter er især aktive i det tidlige forår og det sene efterår, og da der går lidt tid fra stik til eksem, betyder det, at sommereksem særligt rammer heste og æsler om sommeren.
Mitternes og andre insekters stik kan nemlig betyde, at heste og æsler udvikler sommereksem. Sommereksem er den mest udbredte allergi hos heste. Sommereksem er kronisk og kommer derfor tilbage år efter år i sæsonen.
I dag findes der imidlertid midler, der afskrækker mitter og andre insekter fra at stikke hestene, og derved forhindrer sommereksemen i at opstå.
Hvornår er det sæson for sommereksem hos heste og æsler?
Symptomerne begynder oftest i april og maj, og flest heste har dem i maj-juni. Mange ejere synes, at september er den værste måned.
Symptomerne bliver færre i oktober og november.
Symptomer på sommereksem hos heste og æsler
Voldsom kløe ved man, manke og hale.
Eksem ved man, manke og hale med rødme og blærer, som lækker væske, der tørrer ind til skorper.
Sår de steder, hvor hesten gnubber og klør sig.
Hårtab ved man, manke og hale.
Fortykkelse af huden, særligt ved man og manke.
Hårtab og hudforandringer opstår, fordi hesten gnubber og klør sig der, hvor den er blevet stukket.
Forebyggelse af sommereksem hos heste og æsler
Der findes en del forskellige midler på markedet til at smøre eller sprøjte sin hest, som holder mitter og andre insekter væk. Derudover findes medicin, der lægges som dråber på huden, ligesom når man tildeler sin hund eller kat loppemiddel. Det er en god idé at begynde behandlingen i begyndelsen af sæsonen – det vil sige om foråret.
Du skal dog ikke bruge midlerne bare for en ”sikkerheds” skyld. For som med al anden medicin, kan der være bivirkninger, og man kan risikere, at mitterne udvikler resistens.
Derfor er det en god idé at forebygge stik fra mitter og andre insekter på flere forskellige andre måder:
Sommereksem rammer især heste og æsler, der går på sommergræs. Det vil sige, at det gode råd er at trække hestene på stald sidst på eftermiddagen og først lukke dem ud igen næste formiddag. En anden anbefaling er at bruge et sommerdækken, der i nogen grad kan beskytte mod mitternes stikkende angreb.
Det er en god idé at indrette heste og æslers græsgange eller folde, så hestene har mulighed for at fjerne sig fra lavtliggende, fugtige engarealer, hvor risikoen for massive mitteangreb er størst. Mitter flyver ikke ret langt væk fra det sted, hvor de bliver klækket. Særligt vådområder, forurenet med organisk spildevand, giver gode betingelser for at yngle for nogle mittearter.
Islænderheste får oftere sommereksem
Sommereksem rammer især islænderheste. Hopper har dobbelt så stor risiko for at få sommereksem som hingste og vallakker. Det kan skyldes, at hopper opholder sig mere ude på græs om sommeren end hingste og vallakker, der måske i højere grad bliver brugt til avl og konkurrencer og derfor oftere står på stald.
Islænderheste født på Island og importeret til Danmark har 10 gange større risiko for at få sommereksem. Disse islænderheste er i gennemsnit 2,2 år, når de første gang får sommereksem, mens islænderheste født i Danmark i gennemsnit får sommereksem senere, nemlig først når de er 3,6 år.
Hvis forældrene har haft sommereksem, er der dobbelt så stor risiko for, at deres føl også får det.
Sommereksem er udbredt, men kan forebygges
Sommereksem er udbredt hos heste i hele Danmark, men kan som nævnt forebygges ved at forhindre, at hesten bliver stukket af mitter og andre insekter – enten med et præparat fra dyrlægen eller andre forebyggende foranstaltninger. Har din hest først fået sommereksem, findes der også forskellige lindrende behandlinger, som du kan tale med din dyrlæge om
Er din hest blevet deprimeret og langhåret? Så har den måske PPID
Hunde har en unik evne til at forstå og opfatte verden omkring dem gennem deres lugtesans. Mens mennesker er afhængige af synet som deres primære sans, stoler hunde på deres lugtesans. De bruger den både til at navigere, opdage føde, og forstå deres omgivelser.
Deres lugtesans er hundredvis af gange mere følsom end menneskets. Mens mennesker har omkring 5-6 millioner lugtreceptorer, har nogle hunde op til 300 millioner. Denne utrolige følsomhed betyder, at de kan opfange og adskille en lang række dufte, selv i meget små mængder.
Hundes lugtesans er ikke kun stærk; den er også utroligt præcis. De kan spore individer over store afstande ved at følge den unikke duftsignatur, hver person eller ting efterlader.
Verden set igennem hundens næsen
For hunde er verden i høj grad defineret af dufte. De bruger deres lugtesans til at identificere alt, fra mad til farer, artsfæller til fjender. Når de går på tur, læser de historier skrevet i urinmarkeringer og lugtstier, der fortæller dem, hvem der har været hvor, og hvad de har lavet. De kan endda opdage ændringer i vores egen krop, såsom frygt eller stress.
Hundens lugtesans er så finjusteret, at den også bruges i medicinske sammenhænge. Nogle hunde er trænet til at detektere sygdomme som kræft og diabetes ved at reagere på specifikke kropsdufte, der ændrer sig, når en person bliver syg.
Hundens evne til at lugte og skelne mellem dufte er ikke noget, de tager for givet. De bruger deres næser i hverdagen for at forstå verden omkring dem. Når du giver din hund mulighed for at snuse rundt i parken eller på en gåtur, giver du den mulighed for at udforske og forstå sin omverden.
Kilder:
Andrews, E.. (2022). Extensive Connections of the Canine Olfactory Pathway Revealed by Tractography and Dissection. Neuroscience, (42).
Anonym. (2020, 23.. juli). How Powerful Is a Dog’s Nose?. Phoenix Veterinary Center.
Hvorfor tisser min hund indenfor?
Vidste du, at det er ret almindeligt, at steriliserede tæver bliver urin-inkontinente? Hvis din hunhund er begyndt at gå og sjat-tisse indenfor, er det derfor ikke sikkert, at der ligger et adfærdsproblem bag. Det kan ganske enkelt være et fysisk problem, der er en bivirkning af sterilisationen.
Faktisk viser forskning, at mellem 5 og 20 procent af alle steriliserede tæver bliver ramt af urin-inkontinens.
Urin-inkontinens hos hunde
Urin-inkontinens ses sjældent hos hanhunde i forhold til tæver, og det ses lige så ofte hos intakte som hos kastrerede hanhunde.
Visse studier har vist forøget risiko for urininkontinens, hvis din tæve steriliseres før 1. løbetid og yderligere før 3. levemåned. Derfor kan det være en overvejelse værd at lade din hunhund blive lidt ældre, inden du får den steriliseret. Din hunds dyrlæge vil gerne vejlede dig om det bedste tidspunkt for sterilisering.
Der er også større risiko for, at din tæve bliver ramt af urin-inkontinens, hvis den er en stor hund på over 15 kilo. Faktisk er risikoen 7 gange større. Racer som dobermann, boxer, rottweiler, weimaraner, store schnauzer og irsk setter er oftere ramt. Små hunde rammes ikke så tit.
Dyrlægen kan sterilisere din tæve på forskellige måder: Ovariehysterektomi betyder, at både æggestokke, æggeleder og livmoder fjernes, mens ovariektomi betyder, at kun æggestokkene fjernes.
I forhold til urin-inkontinens gør det ingen forskel, hvilken type sterilisation din dyrlæge vælger.
Hvis din steriliserede hunhund sjat-tisser, kan du først overveje, om det skyldes adfærd.
For eksempel kan det være et symptom på separationsangst.
Hvis din steriliserede hunhund er tryg og velafbalanceret, har urininkontinensen formentlig en fysisk årsag.
Det kan du tale med din dyrlæge om, som kan vejlede dig om de forskellige behandlingsmuligheder.
Vil du læse flere artikler om din hund? Så klik her.
Kilder:
Reichler I, Hubler M: Urinary incontinence in the bitch: an update. Reprod Domest Anim 49 Suppl 2:75-80, 2014.
Arlt et al: Arlt et alKastration der Hündin – neue und alte Erkenntnisse zu Vor- und Nachteilen,
Tierärztliche Praxis Kleintiere 4/2017
Forsee, et al: Evaluation of the prevalence of urinary incontinence in spayed dogs: 566 casis(2003- 2008). Javma 2013, Vol 242
Stocklin-gautschi, N.M., M.hassig,et al:The relationship of urinary incontinence to early spaying in bitches. J reprod fertil Suppl 2001;57: 233-6.
Van Goetham et al: Making a rational choice between ovariectomy and ovariohystrectomy in the dog: a discussion of the benefitsof either technique. Vet Surg 2006;35:136-143.
Arnold et al 2009: urinary incontinence in spayed bitches: new insights into the pathophysiology and options for medical treatment. Reprod Domest Anim.2009 Jul;44 Suppl 2:190-2Proceedings
Bliver din hests pels mere og mere lodden med årene? Bliver hestens pels ligefrem mere krøllet? Så har din hest muligvis sygdommen Pituitary Pars Intermedia Dysfunction – i daglig tale forkortet til PPID og også kendt som Equin Cushings Syndrom.
Mere end 20% af alle heste over 15 år får PPID
I begyndelsen af 1970’erne blev forekomsten af PPID blandt cirka 4.000 heste, der blev behandlet af dyrlæger, anslået til at være mellem 0,075 procent og 0,15 procent.
Nogle tal indikerer i dag, at ca. 20 % af alle ældre heste, ponyer og æsler udvikler sygdommen.
Alle racer og typer af heste og æsler kan blive ramt af PPID, mens ponyer og Morgan-heste har større risiko. Der ser ud til at være lige stor risiko for PPID hos hopper, hingste og vallakker.
PPID udvikler sig over tid og opdages først hos ældre heste
PPID kan være svært at opdage, fordi sygdommen udvikler sig over mange år. Derfor er det som regel ældre heste – fra 18-23 år – som får diagnosen PPID.
Selvom flere og flere heste i de senere år har fået diagnosticeret PPID og bliver behandlet for det, er der ingen beviser for, at der faktisk er flere heste, som får PPID.
Når der opdages flere tilfælde, skyldes det formentlig, at dyrlæger er blevet dygtigere til at diagnosticere PPID, samt at flere hesteejere kender til sygdommen og derfor for eksempel lægger mærke til den lange og krøllede pels.
Symptomer på PPID
PPID er en såkaldt syndrom-sygdom. Det betyder, at sygdommen består af en lang række forskellige symptomer, der kan variere fra hest til hest. Det gør det sværere at opdage sygdommen, ligesom den som nævnt udvikler sig over tid. Derfor får du her en liste over de mest almindelige symptomer på PPID.
Lang og krøllet pels: Et almindeligt symptom på PPID er lang og krøllet pels, der ikke fælder – i begyndelsen vokser pelsen måske kun på den nedre kæbe og andre dele af lemmerne. Med tiden kan hesten få mere og mere pels, og farven på pelsen kan ændre sig.
Dårligt humør: PPID er en sygdom i hypofysen, som er en del af hjernen. Derfor påvirker sygdommen også flere forskellige stoffer og hormoner. Et af dem er dopamin. Præcis som hos mennesker påvirker mangel på dopamin hos heste humøret, og derfor kan et symptom på PPID være, at din hest virker deprimeret.
Svedproblemer: To tredjedele af heste med PPID får svedproblemer – særligt over nakken og skuldrene.
Vægttab: Vægttab er almindeligt hos heste med PPID. Ud over reelt vægttab taber hesten muskelmasse, særligt langs ryggen. Vægttab er et af de tegn, der kan være svært for dig som hesteejer at opdage. Det skyldes, at svage og strakte mavemuskler ofte betyder, at maven bliver ved at se rund ud, hvilket så at sige skjuler vægttabet. Selvom din hest taber sig, kan det sagtens være, at du oplever dens appetit som normal eller endda øget. Der er ofte aflejring af fedt langs nakkens kam, over haleroden og i hanhestens forhud samt over og bag øjnene.
Øget tørst: Øget tørst og flere vandladninger er et symptom hos mellem 33 og 75 procent af heste med PPID.
Dårlige tænder: PPID kan give tandlidelser, der kan føre til smertefuld tygning, som giver nedsat foderoptagelse, hvilket igen betyder, at hesten taber sig.
Træthed: Træthed og dårlig præstation rammer ofte heste med PPID, som måske bliver overdrevent rolige og endda mere smertetolerante end raske heste.
Sår og infektioner: Sår hos heste med PPID heler dårligere end hos raske heste, ligesom hesten kan blive ramt af forskellige infektioner. Det er ofte et overset symptom på PPID.
Kronisk forfangenhed: Kronisk forfangenhed er måske det alvorligste symptom på PPID. En del forskning peger på, at kronisk forfangenhed rammer mere end halvdelen af alle heste med PPID. Kronisk forfangenhed er en smertefuld tilstand, der også nogle gange giver hovbylder og kan blive så alvorlig, at hesten ender med at blive aflivet.
Sådan stiller dyrlægen diagnosen PPID: Dyrlægen finder i praksis ud af, om din hest har PPID ved at se på dens pels og undersøge den for en række af de øvrige symptomer. Dyrlægen kan også tage forskellige kliniske prøver, men disse er desværre ikke helt sikre.
Sådan behandles PPID
Behandling af heste med PPID kræver først og fremmest, at du generelt tager dig godt af din hests pleje og sundhed. Din dyrlæge vil desuden ordinere et receptpligtigt lægemiddel, der hjælper din hest.
I de tidligere stadier af PPID, hvor øget pelsvækst og svedproduktion kan være de primære symptomer, er det måske kun nødvendigt at klippe din hests pels.
Da mange af de ramte heste er ældre, er regelmæssig pleje og korrektion af tænderne vigtigt.
Derudover kan du overveje hvilket foder din hest skal have. Måske skal den have noget særligt foder – dog helst ikke sødt foder med højt indhold af opløselige kulhydrater – med mindre altså det er det eneste, hesten vil spise.
Eftersom det er svært at se, hvor meget hesten taber sig, og hvor meget muskelmasse den mister, kan det også være nødvendigt at veje eller måle den regelmæssigt.
En af de værste komplikationer ved PPID er som nævnt tilbagevendende eller kronisk forfangenhed, og derfor er regelmæssig hovpleje afgørende for at mindske risikoen for, at det bliver værre.
Du bør også tale med din dyrlæge om medicinsk behandling, der kan hjælpe din hest.
Prognose for heste med PPID
Når din hest først har fået PPID, har den sygdommen resten af livet.
PPID kan dog effektivt behandles med en kombination af ændringer i pleje, pasning og medicin.
Kilder:
Schott, H. C. (2002). Pituitary pars intermedia dysfunction: equine Cushing’s disease. Veterinary Clinics: Equine Practice, 18(2), 237-270.
Du er ind imellem nødt til at gå fra din hund og lade den være alene. Måske skal du på arbejde. Måske skal du dyrke sport. Måske skal du besøge familie, venner og bekendte, hvor hunden ikke kan komme med.
Sådan er det almindelige menneskeliv.
Desværre hører det til det almindelige hundeliv, at din hund reagerer uhensigtsmæssigt, når du går. Faktisk er separationsorienterede problemer blandt de allermest almindelige adfærdsmæssige udfordringer, som hundeejere oplever med deres hunde.
Separationsangst rammer alle slags hunde uanset køn, race eller alder.
For at finde ud af præcist, hvordan din hunds separationsangst viser sig, kan det være en god idé at optage video af den, når den er alene hjemme. Desuden kan du gøre notater, så du får et billede af, hvad der egentlig sker hvornår.
Sådan opdager du, at din hund har separationsangst
Din hund gør, hyler eller jamrer, når du går – og bliver måske ved i kortere eller længere tid efter, du er væk.
Din hund ødelægger døre og vinduer ved at kradse på dem eller forsøge at grave under dem.
Din hund ødelægger ting (sko, puder, legetøj …) ved at gnave og tygge på dem.
Din hund savler meget, kaster op, hyperventilerer (trækker vejret meget hurtigt og overfladisk), eller dens hjerte slår meget hurtigt.
Din hund har afføring eller tisser rundt omkring i hjemmet, når den er alene. Måske gør den det tilfældige steder i huset.
Din hund vandrer rundt i huset – måske går den nærmest i cirkler som en løve i et bur.
Det er kort sagt rigtig synd for din hund, hvis den lider af separationsangst. Og det er også synd for dig, for det gør dig sikkert også ked af det at gå fra en hund, der ikke har det godt.
Hvis det bliver rigtig slemt, ser du måske ikke anden udvej end at skille dig af med din hund. Undersøgelser viser, at mindst 40 procent af de hunde, der afleveres til engelske dyreinternater, blev afleveret på grund af adfærdsproblemer. Eftersom separationsangst er et af de mest almindelige adfærdsproblemer, er det nærliggende at antage, at en stor del af hundenes uhensigtsmæssige adfærd simpelthen skyldtes separationsangst.
For nogle hundeejere bliver det så grelt, at de vælger at få deres hund aflivet. 7,1 % af de hunde, der i 2016 blev aflivet i England, blev aflivet på grund af adfærdsproblemer.
Blandt internathunde var adfærdsproblemer årsag til 50-70% af aflivningerne.
Derfor bliver din hund angst og ked af det, når du går Hvorfor bliver nogle hunde ramt af angst, når deres ejer går fra dem? Det ved man i dag en hel del om. Som hundeejer er det også godt for dig at vide, for så kan du bedre forebygge.
Hvis din hunds forældre havde separationsangst, er der større risiko for, at din hund også får det.
Din hund har for få tidlige erfaringer med at være alene hjemme. Den skal altså gerne lære det fra hvalp.
Situationsbetinget angst betyder, at din hund for eksempel bliver bange, fordi der er støj og larm. Det kan være, hvis det stormer, eller hvis skraldemændene kører rundt i området med larmende lastbiler.
Ændringer i din arbejdsplan eller daglige rutine.
Flytning til en anden bopæl.
Ny ejer eller familie.
Alder – som for eksempel kan føre demens.
Ændring af familiens struktur, fordi der kommer en baby til, eller fordi et familiemedlem dør.
Generaliseret angst.
Sygdom og sundhedsproblemer, for eksempel kroniske smerter.
Når du kender symptomerne på din hunds separationsangst og måske også begynder at få en idé om årsagen, kan du bedre gøre noget ved det. En god rådgiver vil ofte være din dyrlæge, der kan rådgive dig om den rette behandling for din hund.
Sådan kan du hjælpe din hund
Der er imidlertid også en række overvejelser, du selv kan gøre dig. I dag taler man for eksempel om ”adfærdsmodifikation” som behandling, og vi ved mere om, hvordan vi kan hjælpe hunden.
For eksempel blev det tidligere tilrådet, at man som hundeejer skulle snige sig ud, uden hunden opdagede det. I dag ved vi, at det er bedre at skabe forudsigelighed, så hunden finder tryghed i at vide, hvad der skal ske.
Den britiske ekspert Dr. Sarah Heath har udviklet CALM-programmet. Det består af fire trin, der forebygger og håndterer separationsangst hos hunde. Her får du en kort gennemgang af programmet.
Trin 1: Hjælp hunden til større selvværd
Overvej hundens adfærd, når den ikke er alene – evnen til at kontrollere sine følelser hjælper den med at klare perioder med ensomhed.
Angst er forbundet med lavt selvværd. Arbejd på at øge hundens evne til at klare nye oplevelser og forandringer.
Du kan opmuntre hunden til at lege med legetøj på egen hånd og belønne rolig og afslappet adfærd.
Du skal ikke bruge høj og sur stemme, og det er også en dårlig idé at straffe hunden for de ulykker, den har lavet, mens den var alene hjemme.
Trin 2: Ændr forventningen til interaktion
Du elsker din hunds selskab, og det er en fristelse at tilbringe hvert minut sammen, når du er hjemme. Det kan dog give din hund urealistiske forventninger, så den har brug for dit nærvær for at føle sig tryg.
Når hvalpe er meget små, er det vigtigt, at de tilbringer noget tid alene med passende legetøj, så de lærer at holde sig selv glade og beskæftiget.
Når hunde er usikre, søger de efter tryghed og forsøger ofte at opnå den fra mennesker gennem adfærd som at læne sig, nappe, skubbe, snuse og slikke. Hvis de bliver afhængige af denne form for tryghed, er de mere tilbøjelige til at være angst, når du ikke er der.
Du bør ikke belønne din hund, når den søger din opmærksomhed på den måde. I stedet kan du rose den, når den stopper med at slikke din hånd, eller når den rejser sig igen efter at have rullet rundt på ryggen. På den måde belønner du den for at blive mere selvsikker.
Trin 3: Vis din hund, at du går – og at du kommer tilbage
Forudsigelighed og kontrol hjælper med at reducere angst, så det er vigtigt, at du gør det muligt for din hund at forudsige, at du både går – og kommer tilbage.
Du skal give et visuelt signal om, at du ikke er tilgængelig, og fjerne signalet, når du kommer tilbage.
Indfør langsomt og forsigtigt signalet for hunden. Det gør du ved at gå fra i korte perioder og efterlade den et sted, du tror den føler sig sikker, behagelig og afslappet. Når du kommer tilbage, skal du fjerne signalet, inden du klapper og snakker med din hund.
Trin 4: Snak med din dyrlæge
Har du prøvet alt? Så tal med din dyrlæge. For i dag findes der løsninger såsom kosttilskud og lægemidler, som kan reducere din hunds separationsangst.
Kilder: Pegram, C., Gray, C., Packer, R. M., Richards, Y., Church, D. B., Brodbelt, D. C., & O’Neill, D. G. (2021). Proportion and risk factors for death by euthanasia in dogs in the UK. Scientific Reports, 11(1), 9145.
Salman, M. D., Hutchison, J., Ruch-Gallie, R., Kogan, L., New Jr, J. C., Kass, P. H., & Scarlett, J. M. (2000). Behavioral reasons for relinquishment of dogs and cats to 12 shelters. Journal of Applied Animal Welfare Science, 3(2), 93-106.
Ny forskning afslører følelsesmæssige reaktioner hos heste gennem pandebåndsteknologi.
Man har vidst et par år nu, at visse EEG-bølger kan signalere depression, angst og tilfredshed hos mennesker, men man er nu rykket videre til også at undersøge det hos dyr. EEG-undersøgelser af gnavere og kæledyr har i mellemtiden afsløret, hvordan de reagerer på at blive berørt af et menneske eller under bedøvelse, men der er stadig ikke fundet en måde, hvorpå der kan optages hjernebølger hos dyr som er i bevægelse.
Helt kort skyldes det, at det kræver placering af elektroder i bestemte positioner på hovedet, og at kabler skal tilkobles en maskine.
Derfor har det oftest betydet, at dyr enten bliver fastholdt eller bedøvet under målinger.
Neurofysiker Hugo Cousillas har brugt seks år på at udvikle en enhed til heste, som kun har fire elektroder, hvorimod dem til mennesker, har langt flere.
Da han havde udviklet den nye enhed, gik forsøget i gang med at tage EEG-optagelser af 18 heste. Her boede halvdelen af hestene i individuelle båse i en klassisk, lukket stald, hvorimod den anden halvdel strejfede rundt i flokke på åbne marker.
Det viste sig, at de to grupper havde meget forskellige EEG-profiler. Hestene i stalden viste i gennemsnit 2,5 gange flere ”gamma”-bølger i højre hjernehalvdel. Hos mennesker, er det ofte et tegn på angst, distraktion eller depression. De heste, der tilbragte det meste af deres tid ude i det fri, viste dobbelt så mange ”theta”- bølger fra venstre hjernehalvdel, som generelt er et tegn på et roligt og opmærksomt sind.
Tusindvis af år med tæt samarbejde mellem mennesker og hunde, har skabt en kommunikationsbro mellem de to arter. Mennesker bruger ord og tale for at udtrykke følelser og intentioner, hvorimod hunde bruger både kropssprog og vokaliseringer for at kommunikere med os og deres egne artsfæller. En af de mest forståelige måder, hvorpå hunde kommunikerer, er gennem deres hale.
Logren kan have forskellige betydninger afhængigt af hundens kropssprog og konteksten, hvor den opstår.
Her er nogle af de mest almindelige betydninger af hundens logren:
Glæde og entusiasme: Den mest kendte for os, er glæde og begejstring. Når du kommer hjem til din hund, eller når den deltager i en sjov aktivitet, kan den logrende hale være en tydelig indikation af, at den er glad.
Venlighed: Hundens logren kan også signalere venlighed over for både mennesker og andre dyr. Det er ofte et tegn på, at hunden føler sig tryg og komfortabel i situationen.
Underdanighed og frygt: Nogle gange kan en logrende hale være et tegn på underdanighed eller frygt. Hvis hunden føler sig truet eller usikker, kan den logrende hale vise, at den ønsker at undgå konflikt, og på den måde, forsøger den at berolige den anden part.
Usikkerhed eller forvirring: Når hunden er i en situation, som den ikke forstår eller er usikker på, kan den logre med en lavere intensitet. Det kan betyde, at den forsøger at forstå situationen eller søger efter tegn fra omgivelserne, før den reagerer.
Advarsel eller forsvar: Selvom det kan være overraskende for nogle mennesker, kan en logrende hale også signalere en potentiel advarsel eller forsvarsreaktion. Hvis hunden oplever en truende situation, kan den logrende hale kombineret med oprejst ryg og stiv krop være et tegn på, at den er i alarmberedskab og kan reagere aggressivt for at beskytte sig selv eller sine ejere.
Der er forskel på om din hund logrer til højre eller venstre
Når hunde får øje på en person, de er begejstrede for at hilse på – enten deres ejer eller en anden velkendt ven – vil deres hale logre mere mod højre end mod venstre. Men hvis de ser en ukendt hund, vil den logrende hale i stedet være positioneret længere mod venstre.
Hundens krop er korresponderet krydslateralt med hjernen, hvilket betyder, at en logren mod venstre er forbundet med den højre hjernehalvdel – den del af hjernen, der styrer tøven og tilbagetrukkenhed.
Omvendt er en logren mod højre forbundet med den venstre hjernehalvdel, som er ansvarlig for adfærd omkring at nærme sig og være mere udadvendt.
Forskning viser: Derfor skal vi tale ordentligt til dyr
Ifølge ny forskning, der er blevet udgivet i BMC Biology, viser undersøgelser, at heste, grise og vildheste ikke kun kan skelne mellem negative og positive lyde, der kommer fra deres egen art, men at de også kan genkende forskellen, når mennesker taler til dem.
Det understreger vigtigheden af, hvordan vi kommunikerer med dyrene, og hvordan vores tone kan påvirke deres opfattelse af os.
Grisene og deres vilde slægtninge, vildsvinene, blev omhyggeligt studeret, og resultaterne viste, at ligesom heste, både vilde og tamme, tydeligt reagerer på følelsesmæssigt betonede lyde fra deres egen art. Interessant nok viste dyrene også evnen til at skelne mellem menneskers tale. Selvom reaktionerne var mere subtile, kunne de tydeligt adskille positivt og negativt ladede toner – dog undtagen vildsvinene, der viste mindre variation i reaktionerne.
Bedre trivsel hos dyrene
Den nyopdagede viden rejser ikke kun etiske spørgsmål om vores forhold til dyr, men kan den også udgøre en konkret mulighed for at forbedre dyrenes daglige trivsel? De, der arbejder med dyr, kan drage fordel af denne indsigt og bruge den som et praktisk redskab til at skabe bedre forhold og øget velvære for dyrene.
Vidste du, at katte afkoder vores bevægelser gennem lyde?
I den spændende verden af kattens sanser er der stadig meget at opdage. Ny forskning har afsløret, at katte er i stand til at skabe “mentale kort” ved hjælp af lydsignaler. Denne opdagelse kaster lys over de dybe og komplekse måder, hvorpå katte forstår verden omkring dem.
For nylig har forskere gjort en interessant opdagelse, der afslører, at katte skaber “mentale kort” for at identificere, hvor mennesker befinder sig, baseret på lyd. Forsøgene involverede afspilning af optagelser af mennesker, der kaldte kattenes navne, og derefter gentagne gange afspillede de samme lyde gennem en højttaler, der befandt sig et andet sted, og dermed skabte et indtryk af, at lyden kom fra en fjernere position.
Overraskende reagerede kattene, når den velkendte stemme kom fra et sted, de ikke havde forventet, baseret på tidligere lydindtryk. Denne opdagelse antyder, at katte bruger lydsignaler til at orientere sig om deres ejere, hvilket tidligere har været en ukendt kognitiv evne hos katte.
Kattens mentale kort
Generelt viste kattene den største overraskelse, når deres ejers velkendte stemme syntes at “teleportere” fra ét sted til et andet. Det antyder, at kattene havde dannet et mentalt billede af deres usete ejere og kortlagt deres placeringer baseret på, hvor de først hørte stemmen.
At have evnen til at danne et mentalt billede af omverdenen er en vigtig egenskab i kompleks tænkning, og disse resultater giver ny indsigt, der kan informere fremtidige undersøgelser af kattekognition, konkluderede forskerne bag studiet.
